faae et nyt Locale og foretog ved den Tid, maaskee endog til den Ende, en Reise til Kjøbenhavn. Han ansøgte da om at „maatte besøge Godtfolk om en skikkelig Gave“ og om at der maatte tillægges Skolen 1 Rdlr. af hver Landskirke i Stiftet til en ny Bygnings Erhvervelse. Samme Aar under 7de Septbr. synes ogsaa et Sted i Nærheden af Kirken at være blevet „ordineret“ til Skolehuus, og Dr. Hans Munk som Biskop at være anmodet om at antage sig Sagen; men deraf blev dog Intet, hvorimod man nok bortkastede det skidne Vand, før man havde faaet det rene, thi 1715 var Skolen med Hensyn til Locale om mulig endnu uheldigere situeret, Noget, der ifølge Biskop B. Deichmanns og Stiftsbefalingsmand Tønsbergs Paategning paa et Andragende fra Rasch truede med at hidføre dens „totale Undergang.“ Den boede nemlig nu til Leie paa Kirkekassens Regning. „Men Kirken er saa fattig, at den ei kan holde sig selv og neppe faae engang Kirkegaard indhegnet, saa har den ei Midler til at skaffe Penge til Huus at leie for Skolen. Desuden er nu Trang paa saadanne Huse, hvorfor vi ofte maa flytte, iblandt hver (Hører) læse paa sit Kammer, saa jeg (Rasch) ingen Indseende kan have med Lærere og Discipler. Nu endelig ere vi komne paa en fattig Baadsmands Loft at holde Skole, hvor Regnen os tidt bortdriver, saa at jeg frygter for Skolen vil komme i Vanrygte, idet Forsømmelse maa tages med Disciplerne for denne Huustrang.“ Rasch „understaar sig“ i Andragendet, der er dateret 26de Jan.
gens Skoles Rector, Møinichens Capaciteter, skal jeg Intet kunne sige. I Stavanger var Rasch kjendt, og rimeligviis derfor kom saare mange til ham fra den Egn; i Christianssand synes Skolen under Rector Tobias Jensen († 1725) at have været i en halv Opløsningstilstand.
