Rector Mag. Eiler Hirnklow, der i 16 Aar havde forestaaet Cathedralskolen, dog, som man af flere Ting kan slutte, med liden Kraft og under ugunstige Vilkaar. Formedelst „hans Alderdom og idelige Svaghed“ vare Skolens Accidentser geraadede i saadant Forfald, at de efter hans Død maatte inddrives ved Rettens Midler endog hos „fire velhavende Borgermænd“, og da hans Regnskaber 1708 bleve reviderede, indgaves Forestilling om det mislige Forhold, der havde hersket under ham med Hensyn til Degnepenge (en Skat fra Landdistrikterne, der bestod til 1839) og Legater. Endvidere, hvad der var det værste, Skolen havde dengang intet ordentligt Locale. Cathedralskolen havde oprindelig her som andetsteds ligget i Nærheden af Kirken (den saakaldte „Trefoldigheds-K.“) ved Prindsestalden, men ved Branden i 1686 havde den deelt Skjæbne med samme Kirke. 1696 var idetmindste moveret om Opførelse af en Skolebygning i Nærheden af Vor Frelsers Kirke, men heraf er neppe blevet Noget. Til Skolen var derimod tilveiebragt et Locale, der „formedelst Ælde og Ringhed er saa forfaldet, at man ved Indgangen ikke kan gaa sikker for nedfaldende Stene og Bjelker, ei heller i Skolen selv være beskjermet for Regn. Dette Huus var kjøbt til Skole, da Kirken blev holdt paa Raadhuset, men var forlidet og laa forlangt borte fra den nye Kirke.“[1] Dette Locale har derhos været saa ringe, at Skolens Lærere ikke, uagtet saadant udtrykkelig ved en Forordning af 1694 var paabudt, kunde boe der. De oppebar derfor Logispenge af Kirkekassen, der ifølge Norske Lovs først i vor Tid ganske hævede Bud
- ↑ Af en Ansøgning fra J. Rasch af 20de Juni 1708. (I Rigs-Archivet.)
