Hindema i Fyen.[1] Her har Rasch, der lader til godt at have kunnet gerere sig i den finere Verden, udentvivl skaffet sig adskillige gode og indflydelsesrige Patroner. Derhos har han ogsaa studeret ikke Lidet og i ikke faa Retninger. Vi have især flere udtrykkelige Vidnesbyrd for, at han har staaet i megen Forbindelse med Tormodus Torfæus, med hvem han, som vi saae, fra gammel Tid af havde Bekjendtskab. Fra 1702–6 havde han at gjøre med Trykningen af Alt, hvad Torfæus indtil dette Aar udgav og tegnede blandt Andet Kart til Torfæi Grœnlandia. Rasch befattede sig selv med historiske og sproglige Undersøgelser „endog“ i det Danske og Norske, især Runevæsenet, og søgte da, som rimelig var, Veiledning hos Torfæus. Mellem disse har været fort adskillig Korrespondence, hvoraf 1780 ialfald Noget synes at have været i C. Deichmanns Eie.[2] Fra samme Tid hidrører maaskee ogsaa et heraldisk Arbeide af Rasch, nemlig endeel Tegninger af norske Adelsvaaben m. M., der fandtes i Suhms Bibliothek og derfra er gaaet over til det store kongelige. (Suhms Levnet ved Nyerup, l. c., Saml. t. d. N. F. Spr. og Hist. V. Minerva for Novbr. 1787. p. 179 o. fl. Steder.)
1706 den 20de April blev i Christiania begravet
- ↑ Cfr. Kall-Rasmussen, „Bidrag til L. Holbergs Biographi“ i „Nyt historisk Tidsskrift“, udg. af den danske histor. Forening. Tredie Række, Kbhvn. 1858. 1ste Hefte p. 117. Holberg var nemlig en af Raschs Eftermænd i denne Hovmesterbestilling.
- ↑ Det Deichmannske Bibliothek, der ved Christianias sidste Brand kom i den fuldstændigste Forvirring, er, som ventelig, endnu ei saaledes ordnet, at jeg har kunnet øse af de rige Kilder, som udentvivl der maa findes til Skolens Historie.
