stole for Geistlige; en juridisk Embedsexamen og nogen Fordring paa høiere akademisk eller lærd Dannelse hos Juristen daterer sig jo først fra 1736 og først endnu senere bleve til den almindelige praktiske Mediciner stillede lignende Krav. Ligesom derfor de Allerfleste af Skolens Disciple bleve Præster og Skolemænd, saaledes vare de ogsaa for en stor Deel Sønner af saadanne; Bondesønner seer man i denne Periode meget sjelden blive Studenter, hyppigere derimod Borgerbørn fra de Byer, der havde lærde Skoler.[1]
I Regelen var det dog kun de Sidstnævnte, der gjennemgik den hel Skole ligefra de nederste Lectier, Landsens Børn (stundom ogsaa Bybørn) undervistes gjerne i sine første Aar privat enten af sine Fædre eller hos andre Præster eller de unge og gamle Studenter, som vi ved denne Tid i Masse finde „conditionerende“ omkring i vort Land. Herom nogle Notitser.
Af saadanne Præster maa fortrinlig udhæves Thrønderen Angustinus Schielderup, der 1703–1743 var Sognepræst til Laurdal i Jarlsbergs Provsti, om hvem man har gode Efterretninger i Treschows Jubellærere og i Müllers (maadelige) Jarlsbergs Beskrivelse. Treschow (p. 221) vidner, at han har dimitteret 58 til Universitetet og underviist omtrent ligesaa mange, der deels siden kom i Skole, deels ikke opnaaede at deponere. Om Huuslærerne kunne samles flere gode Notitser, da Beretning om deres Forhold og Vandel hørte til de Ting, hvorom der aarlig afæskedes Sognepræsterne Erklæring. Medens Pluraliteten af dem vistnok have været ret skikkelige Folk,
- ↑ Rigtigheden af denne Paastand indsees ved Gjennemgaaelse af Ordinationsprotokollerne.
