havde anden Sangopvartning i samme, hvor Gudstjeneste dengang fandt Sted meget hyppigere end nu, og i det Mindste paa flere Steder holdtes til visse Tider en regelmæssig latinsk Gudstjeneste, der især var beregnet paa Skolens Disciple, men gjerne ogsaa besøgtes af Andre. A. Lassen oplyser, at i forrige Aarhundredes Slutning havde denne Skoles Disciple, foruden ved Bryllupper, Begravelser m. M., Sangopvartning i Kirken hver Tirsdag, Thorsdag og Løverdag Eftermiddag, samt hver Onsdag og Fredag Formiddag. Hvormeget disse Ting maatte sinke Discipelen i hans Studier, er let indlysende. Den daglige Underviisningstid var imidlertid ansat til 8 Timer, hvoraf jeg slutter, at den omtalte Kirkeopvartning har gjort mindre Skaar, end man skulde tro, saasom man i det Mindste i det 16de og 17de Aarhundrede begyndte Skolegjerningen flere Timer tidligere, end nu er almindeligt. Forholdet med de egentlige Skoleferier er mig ei ganske klart; dog seer jeg hos H. H. Müller, at 1737 blev i Throndhjems Skole „efter Sædvane“ ferieret i August, og vare dengang denne Skoles fleste Lærere og Disciple bortreiste.
Til disse løsrevne Træk til et almindeligt Skolebillede vil jeg ogsaa føie de Notitser, jeg har kunnet samle om de forskjellige Lærerclassers Vilkaar paa denne Tid; men disse har jeg troet heldigst at burde anbringe der, hvor de biographiske Efterretninger om disse ville blive meddeelte, og jeg skrider nu til at gjøre opmærksom paa endeel Ting, der maa tages med til Bestemmelsen af den Maalestok, hvori Christiania Skole fordum har virket som Læreanstalt.
Endnu i den Periode, hvormed vi her ville beskjæftige os, er den lærde Skole væsentlig at betragte som Plante-
