fra maatte opholde mig og saaledes sættes ud af Stand til at bevidne ham i det mindste min personlige Høiagtelse og hans værdige Broder min gode Villie. Biskop Tybring i Christiansand har tidt talt om ham med saa megen Agtelse og Kjærlighed at jeg allerede derved blev forvisset, at om han endog aldri var din Svoger (sic), vilde vist en hver ansee ham værdig til de dydiges og retskafnes Yndest og Bifald. Kand jeg, saa vær overbeviist om, at jeg skal giøre mig en Glæde af at ile til Christiania og giøre Bekiendtskab med en Mand, som i saa mange Henseender kand giøre Fordring paa min ringe Tieneste. Du indseer ellers let, hvo vil ikke kappes om at behage Marchal Bülows Broder! Lit bange blev jeg i Førstningen, da jeg av dit Brev maatte slutte mig til, at Kr. P. vidste noget om Daasen. Gud – skulde han blive unaadig! Dog jeg trøstede mig snart ved Tanken om min Vens Forsigtighed og Bevaagenhed for mig! Det er for at eftersee Oberformynderiet i en hver By paa Vestkanten: Schien, Kragerøe, Tønsberg og Strømsøe samt underrette mig om hvers Forfatning jeg er her[1]. Jeg haaber snart at kunde indsende Resultatet av disse Undersøgelser og ønsker at maatte da finde Bifald.
Himlen velsigne Dig for det gode Haab, Du giver om Fred, næst dit Venskab kunde Du ikke sige noget angenemmere.
- ↑ Som bekjendt sorterede Kjøbstæderne indtil 1815 ikke under de omgivende Landdistrikters Overøvrigheder, men under Stiftamtmanden.
