Side:Ludvig Daae - Af Geheimeraad Johan v. Bülows Papirer.djvu/58

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
54

udrettes. Lad mig ikke savne dine Breve, din Veiledning, – dit dyrebare Venskab.

Moltke.

I Hast.
23.

Christiania den 9 April 1791.

Mine seneste Breve, ædle Ven, har været saa korte, skreven i saadan Hast, at jeg ikke kunde undres, om Du, kied af dem, fortrød at Du har givet mig Tilladelse at skrive Dig til: maaskee Omstændighederne kunde undskylde mig lidt, men jeg vil helst appellere til dit Venskab og Yndest, som ere mig saa overmaade vigtige, og som jeg ved alle mine Handlinger skal søge at fortiene og vedligeholde. Jeg modtager endnu bestandig Efterretninger fra Sverig og paalidelige; men da de stemme ganske overeens med dem, jeg har nedsendt, saa har jeg troet, man kunde tage det ilde op, man incommodeerte med Igientagelsen af det samme, som engang meldt. Jeg er imidlertid med mange flere av de Tanker, at intet vilde være uforsigtigere end at antage denne tilsyneladende Roelighed for Betryggelse og Sikkerhed. Med en Herre som G ... kan den beste Politik og alle Raisonnemens, der ere bygte paa den, dog slaa fejl. Jeg haaber derfor, at den Bevaagenhed, de Foranstaltninger der ere føiede, og som sigte til egen Sikkerhed og den Forsigtighed at forsyne Magazinerne, som her er brugt, maae