til Landets største Skade, vrede, og fik smaae Drenge til at slage nogle Vinduer ind paa Kiøbmand Tranes Huus, der var Skyld i den forlangte Inquisition, der er her som paa de fleste Steder Antipathi mellem Kiøbmændene og Høkerne; hine troe, at disse underkiøbe dem, og Høkerne paastaae, at Kiøbmændene forvolde dyr Tid; dette nøie at bestemme og saaledes fastsætte, at begge Classer uden at fornærme hverandre, bidrage til almindelig Vel, er Hovedsagen, og vil vel neppe lade sig gjøre, saa længe Tolden paa Brændeviin og Viin ikke bliver nedsat; er det ikke skammeligt, at i avvigte Aar er ikke fortoldet saa meget Viin, som man dog kand anslaae, at Kirkerne blot har behøvet. Hvorlænge skal det være, indtil de soleklare Sandheder om Toldens Nedsættelse med saa meget andet kand virke. Det gaar med den, som med Lovcommissionen; naar faar vi en nye Lov? Hvorfor vælger man ikke kyndige Mænd og siger dem: „Naar I fuldfører dette Arbeide til Kongens Velbehag saa skal I erholde de Belønninger, de Æres Tegn, som I forlange;“ saaledes giorde den store Fredrik, og han fik en Lov. Undskyld bedste ædle Ven, at jeg taler frimodigen, fordi jeg føler alt, hvad en Patriot bør føle. Ingensteds er Kraft i Affairenes Gang, overalt Seendrægtighed!
Min Søster er paa nærværende Tid her med sine Børn; hun beder Dig at være overbeviist om hendes Taknemlighed for din Bevaagenhed for hendes Anton og saameget Venskab for hende selv. Hun recommenderer sin yngste Datter, som er en sød, vittig Pige, til din Omsorg.
