Imidlertid ere Handlende og hver Mand usikker, saalænge
denne Uvished varer, og vi ønske meget at komme snart udav
samme. Hvad Du min kjære Ven kan bidrage for at give mig
den fornødne Oplysning, som i min Forfatning er saa særdeles
fornøden, det tør jeg haabe av din Godhed og Yndest.
Moltke.
- Christiania den 10 April 1790.
G. Consul Martineau[1] forsikrer, at han er heel uvidende, om hvad der er passeret. Den franske Consul i Gothenborg, de l’Isle, var for nogle Dage og reiste hastig tilbage. Han skal være meget yndet av Kongen.
Christiania den 1 May 1790.
Tak min ædle Ven, for dit kiære Brev av 21 April som beroligede mig i Henseende til det av 27 Martii, som jeg frygtede skulde være falden i uvedkommendes Hænder, der dog ikke vilde have erfaret meget.
Ja vist har vores dyrebare Prinzes Reise til Schlesvig giort Anledning til hunderte Rygter; man troede vist, at det skulde gaae derfra til Bergen, men jeg forlod mig temmelig paa min Vens Løfte og dette beroligede mig.
Vedbliv, ædle gode Ven, at bære Godhed for en Mand,
- ↑ Svensk General-Consul i Christiania.
