jeg dog at see nogle faae Linier, som forvissede mig, at Du ikke glemmer din Ven, at Du er fornøiet med ham og ikke ved sit Embeds Førelse gjør sig dit Bifald uværdig!
Hvor uangenemt det endog er for os begge, for dig at modtage Ansøgninger og for mig at fremkomme med dem, saa seer jeg mig dog nødsaget idag, at bringe en Sag[1]
Christiansand 21 Febr. 1790.
Overbringeren herav er den unge Giertsen, hvis Fader, en saa værdig Mand, har det Kongelige Løfte, at naar hans Søn har beviist at være duelig til et Justits Embede, skal han være vis paa en Sorenskriver Post[2]; hans Kongelige Høihed Kron Prinzen har ikke alene naadigst forsikret, at dette Løfte skulde blive opfyldt, men endog tilføiet, at han i Mandahl, hvor Faderen boer, kunde faa Sorenskriveriet der, naar den nærværende Fridrichsen, avgaaer. Jeg anbefaler Dig denne Sag, og i Sandhed ikke saa meget for vedkommende,
- ↑ Resten bortrevet.
- ↑ Grunden til dette kongelige Løfte skal have været den, at „den unge“ Gjertsens Oldefader Tørris Christensen, en særdeles rig Kjøbmand i Mandal paa Frederik den Fjerdes Tid, havde laant Regjeringen et betydeligt Beløb, (angivet til 80,000 Kroner), hvilket aldrig tilbagebetaltes. Den heromtalte Embedsansøger blev Sorenskriver i det nordenfjeldske og døde som Justitiarius i Christianssands Stiftsoverret.
