Blandt dem, som ved Regjeringsforandringen i 1784 kom til Magt og Ære i i Danmark, var ogsaa Johan v. Bülow, en ung Adelsmand (født 1751), der i en Aarrække havde havt en væsentlig Andeel i Kronprindsens Opdragelse og nu blev udnævnt til hans Marskalk. Ihvorvel Bülow aldrig optoges og vistnok heller ikke ønskede at optages i Statsraadet, nød han imidlertid den høieste Grad af Yndest hos sin unge Herre og havde som dennes confidentielle Raadgiver en saa stor Indflydelse ogsaa paa Statssager, at selve Ministrene ikke forsmaaede gjennem ham at virke paa Prindsen og ad denne Vei forud at stemme denne for sine Anskuelser. Og Bülow interesserede sig ogsaa meget varmt for de fleste af Styrelsens Grene, hvilket iser fremgaar af den Omhyggelighed, hvormed han fra alle Kanter stræbte at indhente Oplysninger om alle Tidens Hovedspørgsmaal og overhoved om Sager, som skulde forelægges Statsraadet og Kronprindsen til Afgjørelse. Med de fornemste Embedsmænd i Provindserne samt i Norge underholdt han en ivrig Brevvexling og lod sig, som nærværende Samling vil vise, af dem meddele nøiagtige Efterretninger om Personer, Stillinger og Forholde i deres Kredse. Stundom faa derved hans Papirer
