...... alla den 11 Novbr. 1788.
Med største Taknemlighed har jeg modtaget dit kiere Brev, høistærede! dateret Udevalla den 2 Novbr.; med Glæde har jeg af samme slutted til din og vor dyrebare Kron Prinzes vedvarende Sundhed under de besværligste og ædelmodigste Bestræbelser at gavne sit Land og hædre sin Nation; Himlen bevare ham, som med saa megen Kiekhed udsætter sig for de største Farligheder; Gid vi havde ham og Armeen igjen inden Norges Fielde, ledsaget af Sundhed, Held og ærefuld Fred. Giør ingen Anmerkninger over det, som Du har den Godhed og berøre i dit Brev; nu da dette Brev indhændiges, er maaskee alt decideret, og Anmerkninger meget overflødige; Jeg vender derfor til mig selv og takker for det Raad, Du giver mig ei at udsætte mig for Reisens Besværligheder, og spare min Umage, for at see vor elskede Kron Printz, inden han forlader os. Næsten skulde jeg troe, H. K. H. saae ikke gierne, at jeg reiste, men da det vilde vidne om Unaade, saa tør jeg ikke overlade mig til denne Tanke. Intet er naturligere end, at hver Embedsmand i den Post isærdeleshed, som jeg beklæder, anseer det som sin første Pligt at opvarte den Herre, som bestemmer vores Handlinger og Lykke; og Tilladelsen hertil bør ansees som Naade. Nu, min Beste, maae Du troe, jeg afskyer det at ville indtrænge sig og gjøre sig necessaire; sidst, jeg var i Christiania, skeede det efter Prinzen av Hessens
