lænding med den Byrde at gaa Soldat for Gaarden saaledes, at Bonden og sammes ældste Søn vare frie, saalænge saadan Leilænding eller Søn gik Soldat, thi jeg faa, at det gjeldte om, naar man havde Krig tillige at kunne dyrke Landet. Dog jeg forlader alt dette, som maaskee er uden for min Vens Plan paa denne Hast Reise og under saamange andre da følgende Sorger. Heller ikke behøver jeg at nævne, at mig forekom stedse Bonde-, Præste- og Borgerstanden at være dem, som i dette Rig emaatte især venlig begegnes og det i denne Orden, jeg nu nævnede dem.
Agerdyrkningen i Norge og dens Opmuntring laa mig altid paa Hjerte. Arvepr. var saa naadig, omtrent dertil aarlig at give 300 Rd., Kongen og dertil undertiden andre Opmuntringer. Mosers eller Myrers Udtappelse, smaa Krats Udryddelse kan anselig formere Ager og Eng; jeg er vis paa, at jo mere Myrer formindskes, formindskes og den farlige Nattefrost. Overalt bliver Følgen, at Norge da ved at avle mere Korn behøver mindre det fremmede Korn fra England og Østersøen. Endog i gode Aar tog dette Rige fra Fremmede for 30 Aar siden, naar jeg ikke feiler, for 5 til 6 Tønder Guld. Dette skal i gode Aar være meget aftaget, og kunde det, som det kan, endnu anseelig synke, er Gevinsten stor og af høi Værd. Vor bedste Kronprinds vil vist derpaa vise sig særdeles opmærksom, allevegne derom see, derom spørge, og hvor han træffer Flid helst hos Bonden og Præsten, Bondens Lærer, da vise sit naadigste Bifald. Allevegne vil høistsamme
