Denne siden er ikke korrekturlest
Et Brev fra O. Høegh Guldberg til Bülow[1].
- Høi-Velbaarne Hr. Marskalk!
- Elskeligste Ven!
Nu har Deres Høi-Velbaarenhed fuldkommen tilfredsstillet Deres Ven, da De ville saa omstændeligen besvare mit sidste, og hvad jeg deri har ønsket at vide. Kunne De vide, hvormeget De har glædet mig, og kunne De see, hvor høit jeg elsker Dem, saa ville De ofte gribe en Pen, for paa eengang at fornøie baade Dem Selv og mig. Glad er jeg, at vor kiere Kronprints har ikke med Mishag anseet mit Brev, og at jeg veed det fra en Kilde saa sikker. Denne Naadigste Herre er mig altid i Ønskerne: de følge Ham stedse, og Gud ledsage Ham, og ledsage Dem, Hans Ven, paa den lange Reise! Planen til Reisen har alt mit Bifald, og paa Bergen nær, som er for meget af Veien; er intet forsømt eller udeladt.
- ↑ Guldbergs Breve til Bülow ere af de saa Guldbergiana, som ere levnede. Guldberg paasaa ellers, at hans Breve ødelagdes, og lod sine egne Papirer lægge hos sig i Ligkisten.
