Imidlertid vilde Nordmændene vel taale uden Fortørnelse
hvilken af disse to de fik, da de ere Nordmænd,
og naar den første skadede ved Uvirksomhed, saa
vilde den anden, i Tilfælde, blive des virksommere til
Fortræd.
Endelig maa jeg nævne Professor (Peder) Hansen som den tredie, men tillige som den uværdigste af alle mulige Candidater. Hans taabelige Hovmod, hans skidne Egennytte, hans rasende Iilsindighed haver gjort ham hadet og foragtet i Helsingør, Skanderborg, Ringsted, paa sidste Sted forbande Menneskene ham endog offentlig, og disse Udyr have ogsaa udmærket ham her i Staden. Han er afskyet af den hele Geistlighed, og en saadan Mands Dumheder var nok til at gjøre et heelt Land rebelsk. Han løber og hykler for Pr. C., og dette skulde være den eneste Grund, hvorfor han kunde komme i nogen Betragtning.
Af Sognepresterne her i Staden veed jeg ellers ingen, som vilde have Bergens Bisperi, da de alle tjene ligesaa godt, nogle tjene bedre, og alle have det meget mageligere, og Magelighed sige Menneskene er en god Ting. Hr. Holst ved Runde Kirke skulde vel være den eneste, som kunde fristes til at gaae did, og der havde vi da en Vacance, som Kong Bst. (Bastholm) dog nok skulde sørge for, ikke blev besat med min hæderlige Person.
Jeg indstiller nu til min Vens Prøvelse og Omdømme, om jeg ikke selv bør ville gaae til Bergen, ifald Irgens døer,
