at udbetale for Afkald o. s. v. Da jeg i 84 reiste til Kjøbenhavn, gik der Folk fra Gudbrandsdalen for at klage over disse Sportulationer af deres Sorenskrivere – jeg talede med dem – Tingen blev, som den var, og Klagen er almindelig, raades der ei Bod derpaa, saa bliver Spektaklet almindeligt. Men for at faa dette Sportelreglement rigtigt og faa alt bestemt, da tror jeg, det var fornødent, at Stiftamtmænd og Amtmænd i Norge blev befalet ufortøvet af enhver Foged og Sorenskriver at indhente Oplysning om:
a) Hvilke de Tilfælde og Leiligheder ere, hvor Sportler, enten allerede bestemte ved Loven eller grundede paa Skik og Vedtægt, gives og modtages, og disse skulde uden Undtagelse opregnes og bringes ind under almindelige Navne. b) Bestemt af enhver Embedsmand angivet, hvad han i ethvert Tilfælde har havt i Betaling, som der almindelig bliver betalt. c) De gode Embedsmænd burde da og forsikres, at denne deres frivillige Tilstaaelse ikke skulde komme dem til nogen Skade, thi ellers skrev de ikke Halvparten af hvad der burde skrives. Dernæst maatte disse Besvarelser in originali fra hver Embedsmand indsendes i Cancelliet, ikke til at ligge paa Hylden, men til Brug til at forfatte et Sportulationsreglement efter. For det Første til at stille Spektaklet kunde ved Placat et Interims Reglement bekjendtgjøres, men det Reglement, som skulde have Varighed, maatte grundes paa slige locale Beretninger, maaskee blev det nødvendigt, at ethvert Stift havde sit, men dette kunde først bedømmes, naar slige
