Nyerup af 1804 ytrer han: „F. Moltke er i Begyndelsen altid meget driftig og ivrig i en Sag.“ A. S. Ørsted omtaler ham særdeles fordeelagtig i „Af mit Livs og min Tids Historie,“ 3, 178–195.
De følgende Breve (Catal.-No. 86, C.) ere gjengivne med Brevskriverens Ortographi. De ere tildeels skrevne i Chiffre, hvortil imidlertid Nøglen haves.
Med Hensyn til Moltkes og Bülows Venskab fortjener det at bemerkes, at deres Brevvexling uden Tvivl er ophørt, da den sidstnævnte fjernedes fra Hoffet og mistede Magten i 1793; idetmindste forefindes intet Brev fra Moltke, yngre end den angivne Tid.
Meenstad ved Brevig 16 Jan. 1787.
Vor sidste Samtale – o Du har vist glemt den og jeg skal aldri glemme den – i Kronprinzens Forgemak, har, om det var muligt, forøget den Høiagtelse, jeg bær for Dig. Du udviklede deri Grundsætninger, som vare saa ædle, saa sieldne hos Mennesker – og især hos Hofmanden, at jeg næsten forundrede mig derover, men jeg saae tillige, at dit Forhold, som stedse er sig selv liig, svarede fuldkommen til, hvad Du sagde, og dette især glædede mig. Da jeg nu saa meget attraaer at være agted og elsket af Mænd, som tænker og handler som Du, saa tænkde jeg at ville skrive Dig til, at anholde om dit (sic) ved varmt Venskab og at opfordre Dig til at forvisse mig derom, naar Tid og Leilighed Dig gives. Jeg er sikker paa, at det ikke engang salte Dig ind, at jeg søger dit Venskab eller skriver Dig, fordi Du er i den Post Du staaer i,
