hans Contraparters Sager fast aldrig blive oplyste, som de burde, og mangle den for Dommen fornødne Efterrettelighed, er vant til at vinde alle Sager, har altsaa været en Skræk og et Orakel i Throndhjem, men vi maa nu vende Bladet om og see Mennesket fra en anden Side. Og da er han en Mand, hvis Overmodighed kjender ingen Grændser, og som troer, han kan gjøre alt og forsvare det med, da ingen kan modsige ham, og deri er han da af hans i saa lang Tid lykkelige Procedurer bestyrket. Hans Fordeel er ham dyrebarere end al Samvittighed og Pligt, og for en Deel Aar siden var han i en slem Knibe for en Obligation eller Regning, hvori blev gjort nogle Kunster med Tallene. Han fristede Lykken ind til Oberhofretten, men da der og faldt en slem Dom, og han frygtede for, at Høiesteret kunde blive værre, saa fuldbyrdede han Dommen og slap saaledes den Gang. Denne Mands Vanart er saa meget skjændigere, da han har Kundskab, og saa meget farligere, da han nyder Tillid in publico. Imidlertid er han dog noget spæget i den senere Tid ved en Sag, som nu har staaet i 3 Aar.
Ogsaa i en anden Hensigt har jeg anført dette, da Evensen i mange Aar har lagt an paa at blive Byfoged eller faae andet Dommerembede og har som Toldprocureur nogle Patroner i Collegierne, men om en saadan Mand burde sættes paa en Domstol, det overlader jeg min Ven selv at bedømme. Endnu har vi blandt de juridiske Embedsmænd Assessor Willumsen, han er By- og Raadstueskriver og Notarius
