lig have) og lever kummerligt. Dette var en Hundestreg af Bech, hvorfor jeg ikke mere kan agte ham. Imidlertid da hans Indbildninger ikke ere ringe, og jeg veed, der vil blive gjort Ansøgning for ham om at saa Løfte paa Hospitalskaldet i Throndhjem, saa kan nu min Ven vide hans Bedrifter og altsaa see til, at Intet bliver lovet, da Intet bør loves.
Hr. Parelius har ellers mange Projecter om den Realskole, men H. K. H. bør vogte sig ikke i noget den betræffende at give sit Løfte, da han vist ved urigtige Forestillinger i den Sag (allerhelst da Parelius kan saa den gamle Biskop fast til at erklære, hvad han vil) vil blive ført bag Lyset. Realskolen har pro tempore alt, hvad den til at være gavnlig behøver, og da der er visse Hovedfeil i dens Bestyrelse, som ved Tid og Leilighed kan rettes, saa bør man see dens Virkning, som hidindtil kun har været ringe, og give sig Tid. Et Project er at saa ¼ Procent af alle Arvecapitaler til Skolen, men dette kunde gavnligere til Videnskabsselskabets Fremme anvendes, hvortil jeg har udarbeidet en omstændelig Plan, som jeg bedre senere skal levere, og Skolen trænger ei til mere, end den har, og bør ei have mere paa den.Maade, den nu regjeres efter den Meinkeske Families Tykke. Et andet Project, at Lærerne skulde have Navn af Lectorer – dette er latterligt, ved Gymnasier og Academier ere. Lærerne Lectorer, men ei i en Skole for smaa Drenge, hvis Hensigt for det Meste kun gaar ud paa at forberede Ungdommen til Cathedralskolen. Men Sagen er, Mester Bech vilde gjerne hedde Hr. Lector. Om disse
