paa saa slet Løn, som muligt er. Af disse er Junghans endnu i en besynderlig Hensigt en mærkelig Mand, som de andre lever han stille og tarvelig, men da han har arvet lidt, saa har han anvendt, hvad han fra sig selv kunde spare, til fattige Disciples Understøttelse. I Skolen har han ved at give dem Bøger og Klæder kommet dem til Hjælp, og siden har han endog efter sin Evne understøttet dem ved Universitetet og det i saadan Stilhed i de 20 Aar, han har været ved Skolen, at jeg først i Sidstningen, jeg var der, ved en Hændelse fik det at vide af en Mand, som var lidt avindsyg mod den værdige Gamle. Jo sjeldnere slig Dyd er, jo mere fortjener den at bemærkes og elskes.
Blandt Lærerne ved Realskolen nødes jeg til at nævne En for min Ven, som jeg tilforn ved Leilighed har nævnet, men ikke nu kan nævne til hans Fordeel, og denne hedder Bech[1]. Jeg yndede ham meget engang for hans gode Naturgaver og Lyst til Videnskaberne, da han var Informator hos Generalveimester Krogh Derefter indlod han sig med Parelius i en underlig Negotiation, hvorved en gammel Mand, nogle og 50 Aar, som fra en for ham ganske fordeelagtig Stilling var overtalt til at gaa ind som nederste Lærer ved Realskolen, blev udsat af sin Plads, at denne Bech kunde komme ind, og den gamle Rebech, saa hed han, har maattet tage en Klokkerpost, paa Landet (en Tjeneste Bondekarle gemen-
- ↑ Den siden bekjendte Biskop F. J. Bech.
