Side:Ludvig Daae - Af Geheimeraad Johan v. Bülows Papirer.djvu/195

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
191


Doctor Hagerup, Stiftsprovst, Vicepræses i Videnskabsselskabet, en Søn af Biskop Hagerup i Throndhjem, som i sin Tid var saare yndet af H. K. H. Prindsesse Charlotte Amalie, hvis egenhændige Breve til Faderen Sønnen endnu bevarer. En Mand, just ikke af dyb og udstrakt Lærdom, men har dog en Deel smukke Kundskaber i adskillige Ting, blandt Andet og i Naturhistorie, har en god Forstand, en levende Indbildningskraft og et eiegodt Hjerte. En og anden ikke noksom gjennemtænkt Tanke kan nok, ved Samtale, slippe ham udaf Munden; men dette er just den levende Indbildnings Skyld, som Manden ikke altid husker paa. Han har først været Prest og Provst i Nordlandene, siden Sogneprest til Frue Kirke i Throndhjem, derpaa Sogneprest ved Ny-Kirke i Bergen og endelig nu Stiftsprovst. At hans Ønsker ere rettede paa at succedere den gamle Biskop, det veed jeg, og jeg for min Deel kan ikke andet end ønske ham dette Ønskes Opfyldelse.

Hr. Jonas Angell, residerende Capellan til Domkirken, er en ærlig Mand, har just ingen udmærket Lærdom, men præker dogmatisk, ordentlig og til Opbyggelse. Han staar paa en Post, passende med hans Evner og Indsigter, og da han er en rig Mand, trænger han ikke til Forflyttelse, som jeg ikke troer, han attraaer uden just der i Byen, men da der ingen Grund er til at forbedre hans Vilkaar, saa bliver han vel, hvor han er. Hans Prækener ere ikke meget yndede i Throndhjem, da han ikke vel kan styre sin stærke Stemme;