beviist, at Norge, uagtet det har (sic) Handelsfrihed, heller henter sit Korn fra Danmark end andensteds fra endog til noget høiere Priser, men Landmanden i Danmark maa nødvendig forbedre sine Kornvarer, naar han skal concurrere med fremmede, og denne Kornavlingens Forbedring naaes aldrig, saalænge der er Monopol.
Throndhjem den 4 Decb. 1784.
Ved denne Leilighed rinder mig Geheimeraad Scheel, Stiftamtmand i Christiania, i Minde. D. Hvbh. spurgte engang om ham, og fra forskjellige Kanter er følgende om Manden eenstemmig bekræftet. Han er en Mand af god, sund Forstand, utrættelig Flid og Ærlighed, som ikkun hos saa Mennesker har sin Lige. Manden er i den egentligste Forstand en honet tænkende Mand og en oprigtig Kongens Tjener. I Christiania hørte jeg ham meget fordeelagtigen omtale, og siden har jeg her ved mange Leiligheder hørt ham nævne, men altid til hans Fordeel som en Mand af udmærket og prøvet Retskaffenhed og Duelighed. En Anecdot om ham, jeg af Etatsr. Dons har hørt, og som viser klarlig hans Tænkemaade, vil jeg hidsætte. I Sal K. Frederik den Femtes Tid var Scheel Committeret i Rentekammeret, han var da forlovet med sin nærværende Frue, som var en Broderdatter af Geheimeraad Ahlefeldt, i hvis Huus hun var, og denne Ahlefeldt var da
