skab, alle loe uden de paagjeldende, og siden den Dag torde Tislef ikke befatte sig med mig, Og jeg lod ham da og fare i Fred.
Mag. Wittrup, som var Secretair i Videnskabernes Selskab, sagde sig af med Secretariatet, og Spillet var, Tislef skulde være Secretair for at bryde Hagerup og gjøre Spektakler, men dette lykkedes dem ikke, jeg blev valgt in pleno med Pluralitet af Stemmer, stod da op og holdt en kort Tale, jeg havde beredt mig paa, med nogle Seitenhiebe til Tislef, og dermed var jeg Secretarius, atter til Forargelse for Modstanderne. I dette Aar udgav jeg Horatii ars poetica paa Dansk under Titel: Horats om Digterkonsten, Throndhjem 1784. Dette lidet Arbeide har kostet mig megen Møie, og jeg er belønnet med Luxdorphs Bifald, som han selv har bevidnet mig. Da jeg fik det Spektakel og den Inspectionscommission for den rebelske Drengs Skyld[1], jeg havde stripset, en Behandling som er uhørt, da alle Disciplene bleve afhørte som Vidner over mig, besluttede jeg, hvordan det saa end gik, at jeg ikke vilde være Rector. Jeg havde imidlertid mange Projecter i Hovedet; et af dem var at blive Amtmand i Finmarken, da Rygtet sagde, den forrige skulde ikke vilde være der længer. Jeg skrev da til Sporon herom, som jeg i Throndhjem jævnlig corresponderede med, og som stundom og skrev mig til; men herpaa svarede han mig Intet. Jeg vilde før seet at blive Civilist, have faaet Justitsraads Titel, og skrev til Guldberg derom i den Tid, Prindsens Confirmation tilstundede; men Du skal ikke den Vei, sagde Bøddelen til Didrik Slaghek, da han havde ført ham nogle Trin opad Stigen til Galgen og saa vendte om igjen for at føre ham til Baalet. Jeg havde og den Nykke for Alvor at studere Jura, som jeg ved Etatsraad Dons og Justitsraad Nordahls, Præsidentens, Omgang havde god Anledning til, faa conferere for den juridiske Doctorgrad og blive Høiesteretsadvocat; Præst troede jeg da ikke, jeg vel kunde blive for
- ↑ H. H. Müller. Bidrag til Throndhjems Kathedralskoles Historie. S. 54 fgg.
