tighed er nødvendige. Et Ord kan opvække Mistanke mod ham og mig. Wessel mistroer mig allerede, det kan Jeg spoere tydelig af hans Samtale med mig igaar, og tager denne til, saa sættes vi ud af Stand til at undersøge, hvorvidt disse Ideer gribe om sig og, hvorvidt Følgerne deraf kunde være at befrygte eller ey.
Med den samme Oprigtighed, som Jeg nu har foredraget aldt dette for Deres Excellence, ville De og tillade mig at siige hvad der i denne Tiid opvækker meegen Misfornøyelse her. Det er 3de Embeders Bortgivelse nemlig et af de beste Sorenskriverier i Landet til Wessel, een ung Mand, som for faae Aar tilbage gik her i Skoele – Man troer det er alleene hans Farbroders Penge, da han derfor har betalt 2000 rd. – som forskaffede ham Embedet. Det andet til Sivert, som for 4 Aar tiente som Skriver Dreng paa et Contor i Drammen. Derved finde mange Supplicanter, som troe Sig meere qualificerede fornærmede – disse skrive til Deres Venner, beklage Sig og saaledes udbreder Misfornøielsen sig. Det 3die er Capellaniet i Christiania til Pihl, det smerter Byens Indvaanere at Deres Ansøgning ikke er kommet i Betragtning da dog Rakkestads Almue paa samme Tiid fik den Præst, de bad om. Dertil kommer at Assessor Mathieson og Kammerraad Wexels som begge i denne Tiid komme fra Kiøbenhavn fortælle offentlig, at hans Kongelige Høyhed Cron Printzen skal have taget denne Byens Ansøgning meget unaadig op og sagt mange haarde Ord i den Anledning til Bull, hvilket Bull dog aldrig
