skab blev der aftalt. Dette maa Jeg og lægge til at af 36 Personer vare de 24 Deele uviidende om aldt og drak Skaalerne med samme Ligegyldighed som den aller ubetydeligste.
Jeg har strax anmeldt alt for Kammerherre Moltke og Vi ere blevne Enige om at gaae frem med ald muelig Forsigtighed og giøre det heele saa latterligt som mueligt ikke heller troe vi Sagen endnu af den Vigtighed, at den bør foredrages Regiæringen, eller at denne, om den af andre skulle blive underrettet, burde giøre noget offentlig Skridt for at standse denne Syge, som langt fra ikke er epidemisk. Bædre troe vi det ville være at tie og foragte disse Stakkler som ere for afmægtige til at vove noget Foretagende. Ved mine liaisons, mon air de bonhommie og den Fortroelighed med hvilken Jeg bestandig har og endnu omgaaes de ringere Classer af Borgere tør Jeg stige at have erhvervet mig Deres Tillid og Venskab – der kan altsaa intet passere, som Jeg jo maae faae at viide. Jeg har og een forsigtig og klog Spion midt iblandt Dem, Regiments Quarteermester Hiorth, som Jeg ved denne Leylighed endnu eengang tør anbefale til Deres Excellence, paa denne Maade skal intet Skridt giøres uden mit vidende og derfor ville Deres Excellence tillade, at Jeg corresponderer med Dem, saa ofte Jeg anseer det nødvendigt, paa det De da efter Omstændighederne kan foreskrive Kammerherre Moltke og mig den Conduite, vi bør iagttage. Moltke skriver idag til Deres Excellence om den samme Materie. Han tænker som jeg og troer at Taushed og Forsig-
