Side:Ludvig Daae - Af Geheimeraad Johan v. Bülows Papirer.djvu/124

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
120

Dem Schrødersees Beroeligelse og haabe, at han tør vente at erholde engang det Beviis paa hans Konges Naade, som han saa meeget attraaer. For mig tør Jeg vente Tilgivelse, om Jeg ved at tale min Vens Sag med for meegen Varme skulle mishage Deres Excellence, hvilket Jeg dog ikke, efter det Begreeb, Jeg giør mig om Deres Excellences Tænkemaade, bør troe.

Altid skal jeg stræbe efter at giøre mig værdig til den Bevaagenhed Deres Excellence har skiænket mig, aldrig forglemme Deres Godhed og uafladelig give Deres Excellence Prøver paa min Taknemmelighed, Ærbødighed og Hengivenhed.

Kaas.

Christiania den 21 Decb. 1792.
3.
Deres Excellence
Høy og Velbaarne Hr. Geheimeraad!

Det er paa Grund af Deres Excellences gunstige Tilladelse, at Jeg vover at meddeele Dem Beretning om een Tildragelse, som Jeg i Henseende til dens Oprindelse og Følger virkelig anseer for ubetydelig, men som dog, foredraget hans Kongelige Høyhed og Regiæringen fra en anden Haand kunde kaste een Skygge af Fordom paa mine Handlinger og Tænkemaade, ja maaskee ansees (at) være af større Vigtighed, end den virkelig er.