andens Undertrykkelse i Den Retskafne Mand der kiænder de med revolutioner forbundne Skrække Scener og kaster et Øye hen til de mange ulykkelige, som derved blive et uskyldigt Offer for enkeltes Sværmerie eller rettere Hærske Syge, maa gyse og sørge over Oplysningens skrækkende Følger. Aldrig frembragte Fanatismen dem værre. Hvor lykkelige maae vi ikke priise os, som i denne forstyrrede Tidspunct leeve roelige under en dydig og god Fyrstes Regiæring, hvis skyldsrie Siæl – som Anker saa godt har sagt i sin Sang om princesse Maries Nedkomst – er uden Sviig – denne Sang er i miine Tanker een af Ankers beste producter. Derfor tager Jeg mig den Friehed at oversende Deres Excellence det Exemplar, han har meddeelt mig.
Med Ubehageligheder burde Jeg ikke underholde Deres Excellence, men Venskabs hellige Pligter byde mig at tale for een Ven, som maae have paadraget Sig Deres Excellences Mishag, da han i en meget melancolsk Toene opfordrer mig til at tale Sin Sag. Deres Excellence ville efter denne Indledning let kiænde Manden, Schrødersee. Han troer sig bestandig forurettet ved det Revenfeldt fik Nøglen og ikke han. Jeg har i denne Anleedning sagt ham alt hvad Jeg troede burde siiges, men Jeg mærker det har gjort liiden Virkning paa hans hæftige Sinds bevægelse. Jeg undskylder ham, fordi man snarere bør føde Medynk end Harme med Een i sine Tanker uhældig Ven – saaledes er Jeg forvisset om Deres Excellence og tænker, og derfor tør Jeg sikkert anbefale
