uden alene svarede, han vilde see, hvad derved var gjørligt, efterdi der var saa mange ældre Studiosi, hvilke han mig ei kunde foredrage. Derefter kaldte han mig selv til sig og tilbød mig et Regimente, som Oberst Reichwein anførte eller Oberst Schultz, det jeg med Glæde og Taksigelse antog, men strax derefter betænkte han sig og berettede, at Deres Exc. Greven af Sponneck havde foreslaaet (en) tydsk Karl, som han kunde ikke andet end employere, efterdi Regimentet bestod af den tydske Nation, og da isteden for at give mig som Prest til Armeen, gjorde han mig Forslag, om jeg vilde være hans Famulus med 70 Rdl. for den Tjeneste, for Tilbudet jeg takkede, men svarede, at jeg heller vilde give 100 Rdl. for at blive Feltprest, hvilket jeg havde lært og forstod, end tage mig paa det, jeg ikke kunde forstaa. Derover blev denne Slutning, at jeg førend Ordinationen erlagde de 50 Rd., saafremt jeg den Tid havde nydt nogen Attest til at belægge mine allerunderdanigste Ansøgninger med. Siden den Tid har jeg hverken directe eller indirecte til forrige Biskop Deichmann offereret, eller han i nogen Maade af mig noget paastaaet, saavidt min Fremmelse angaar, førend jeg blev kaldet Aaret 1722 og da allern. beskikket at være Sogneprest i det af mig nu betjenende Sogne Kald Thorsnes (eller Borge i Smaalenene), da jeg for mit Collats-Brev udgav Penge, men enten det var 30 Rdl. eller 50 Rdl., kan jeg mig ikke erindre, men det var ei mindre end 30 Rdl. og ei mere end 50 Rdl. Paa Visitats har han i min Betjenings Tid været 2 Gange, da jeg af fri
