mann af mig enten har oppebaaret eller selv paastaaet og forlanget for Befordring og Forfremmelse, da bliver herved min allerunderdanigste og sandfærdige Bekjendelse, at i Aaret 1719, da D. K. Majestæts høilovlig Ihukommelse salig Kong Frederik den Fjerdes Ordre var udstedt, at Armeerne i Norge skulde forsynes med Feltprester, var jeg her paa Stedet, og baade i Henseende til Guds Ære og Brød i sin Tid at nyde opsøgte jeg Patroner, der mig til saadan Station kunde enten foreslaa eller antage, og idet jeg derom anholdt hos Hr. Generalmajor Rømeling, var han mig uden nogen Slags Interesse behjelpelig, at den da commanderende Gen. Lieut. Lützow satte mig med tvende andre, navnlig Hr. Niels Kirchemoe, nu Prest paa Læsøe (Lesje), og Hr. Feltmand, nu Prest under Dovre Fjeld i Throndhjems Stift, udi sit Forslag, men da jeg dermed kom til forrige Biskop Deichmann, var hans første Tiltale, at Hans Majestæt havde sat i hans Magt at beskikke Feltprester, og ikke General Lieutenanten, hvortil jeg maatte svare, om han sandt mig ubekvem, til hvad jeg anholdt om, saa stod det i hans Magt at rejicere mig, nu var jeg kommen for at ansøge hannem, der havde den Magt; videre Tilsagn fik jeg ikke den Gang, men som jeg dagligdags saa nu en, nu en anden at faa Tilsagn og Løste, understod jeg mig atter hos hannem at anholde og da gav mig den Frihed at offerere 50 Rd. og tillige 2de italienske Kunst-Cabinetstykker og en meget propre indlagt Snuustobaksdaase med et særdeles vel arbeidet Skilderi udi, men paa den Tid vilde han intet deraf modtage,
