ved knærne, fine vrang- og ret strikkede sorte
strømper, vest og rundjakke, ren snip, rigtig
skjortebryst med mors svingfuldeste sløife, og
om haandleddene et par av fars manschetter
halvanden gang sammenrullet i trøieærmet.
Nyklippet og vandkjæmmet stod den lyse luggen
ret tilveirs, der han sat nede paa pladsen sin,
tidlig ankommet, med hodet paa skakke og
blikket bidevinds op mod rektor Holst fremme
ved eksamensbordet. Foran ham laa
nordenshistorien, verdenshistorien og den tykke
gloseboken, hvori han selv under repeteringen nu hadde
notert op sine oversigtstabeller, kongerækker og
fremfor alt en nøiagtig gjennemgaaelse av alle
koalitionskrigene mot Frankrike fra 1701 til 1815.
Rektors eksamination gik jevnt dæmpet deroppe. Hvert 20de à 30te minut skrapet stolen, den færdige gik, den næste kom. Langsomt, men sikkert gik det rækken nedover.
Svend Bidevinds formand i nummerrækken, Paal Gundersen, blev kaldt frem; det var for Svend Bidevind som aapnet der sig en kold avgrund for ham paa den side Paal hadde sittet — nu, han gik frem
Paal Gundersen blev hørt om Fredrik 3 og enevoldsmagtens indførelse.
Svend Bidevind pustet lettere. Saa blev han forhaabentlig hørt i verdenshistorien, naar
