Hvad er det du bestiller, gut? Faa se –
hvad er det du sitter og skriver?
Svend Bidevind fór op som bitt av en orm, men da overlæreren vilde ha lappen, hadde han alt lynsnart puttet den i munden og tygget den sammen i en klump.
En anden gang Svend Bidevind havde uke og leverte sin tyske læsebok op paa katederet til adjunkt Svenningsen, fandt pludselig adjunkten frem et stykke papir inde i boken.
— Nei hvad finder man her! Et utrykt digt av hr. Svend, mener jeg!
Svend Bidevind blev ildrød der han sat, og reiste sig. Men Svenningsen holdt papiret høit op, la sig frem over katederet og sa:
— Det maa vi høre, mine herrer!
— Nei, nei, ropte Svend Bidevind, som var sprunget næsten helt frem mot katederet, og stod og rakte haanden frem efter sit papir.
— Gi mig det!
— Gi mig det? Hvad er det for en tone! Gaa og sæt dig! Og saa læste adjunkten med
høitidelig stemme:
Seir tilslut!
Han stod paa gallionens dæk saa rank, saa høi, med vaakent øie
