Ez. 20, 41. De havde tillige efter sine religiøse Tanker gode Forudsætninger til at forstaa Herrens forfærdelige Trudsel: «Jeg vil ikke lugte til eders Ildoffers Vellugt.» 3 Mos. 26, 31. De vilde i det hele taget forstaa den israelitiske Offerlovgivning.
Her havde vi et godt Udgangspunkt med Haab om Forstaaelse, naar vi i vor Forkyndelse og Undervisning søgte at føre dem hen til og til Tilegnelse af det, som er Midtpunktet og Fuldendelsen af den bibelske Offertanke: «Kristus elskede eder og gav sig selv hen for os som Gave og et Offer, Gud til en velbehagelig Duft.» Ef. 5, 2.
I Tilknytning til dette vil Missionæren kunne lede de madagassiske Kristne til en mere inderlig Tilegnelse og en dybere Forstaaelse af, at alle de, som har seiret ved Jesu Offerdød for os, er kaldte til at være «en Kristi Vellugt for Gud», «en Duft av Liv til Liv», og at han ved os vil «aabenbare sin Kundskabs Duft paa hvert Sted.» 2 Kor. 2, 14–16.
Dette vil ske ogsaa af de madagassiske Kristne, naar de gjennem det personlige Livssamfund med Gud dannes til at udøve «den aandelige Gudsdyrkelse», idet de fremstiller sine Legemer som «et levende helligt og Gud velbehageligt Offer.» Rom. 12, 1. De vil ogsaa da opøves til at give, hvad der trænges, for at de kan bestaa som et selvstændigt Kirkesamfund. Saadanne Ydelser vil da ogsaa for dem blive «en yndig Duft, et Offer til Glæde og Velbehag for Gud.» Filip. 4, 18.
Ved Sjælemaninger og Dæmonuddrivelser ofrede de madagassiske Hedninger. De antog nemlig, at et
