Offertrangen findes hos ethvert Folk. Den er
ligesaa almindelig som Gudsbevidstheden, som den
er et Udtryk for.
Hos de hedenske Folkeslag aabenbarer deres Ofringer mere end noget andet de Tanker, som de har om oversanselige Magter, og hvorledes de forestiller sig Forholdet til disse. De er Bekjendelsesgjerninger, hvorved deres religiøse Tanker, delvis ogsaa deres moralske Livssyn, træder mere eller mindre klart frem.
Man kan trygt sige, at Ofringerne er Hedningernes religiøse Pulsslag.
Dette gjælder ikke mindst det Hedningefolk, hvis Offertanke vi her skal søge at give en Fremstilling af.
De forskjellige Ofringer, man finder hos Madagasserne, er ikke bare Udslag af tilfældige, skiftende Følelser; de er gjennemgaaende Udtrykk for en bestemt religiøs Tro og paa denne grundet Livssyn.
Madagasserne var et religiøst bundet Folk. Fra Fødselen til Døden beherskedes de af Religionen, og deres hele Liv, selv de mindste Træk – som at gaa ind gjennem Husets Dør – var bestemt af religiøse Forskrifter. Men deres Religion gav ikke noget, der gik ud over den dennesidige Tilværelse. Belønning og Straf i et kommende Liv kjendte de ikke, skjønt de troede paa Sjælenes Udødelighed, men de tilbageviste bestemt Tanken paa en legemlig Opstandelse.
