at Jætten hverken kan slippe over eller omkring!“ Da Jætten kom til Fjeldet, ønskede han:
„Gid min store Naver var her, saa skulde jeg bore Hul igjennem Fjeldet som ingenting!“ Saa reiste han tilbage efter Naveren sin, og da han igjen kom til Fjeldet, borede han saa stort Hul, at han slap igjennem. Saa siger han til Naveren sin:
„Bliv nu du her, til jeg kommer tilbage igjen!" I det Samme kommer der flyvende en liden Spurv og siger: „Bi, bi, dersom du lægger Naveren din igjen her, saa tager jeg den og bærer den tilskovs!“
„Aa, din lille Fillefugl! Før skal jeg bære Naveren min tilbage igjen, før jeg skal unde dig den!“ Saa bar han Naveren sin tilbage og lagde i Vei igjen.
„Hører du, eller ser du Nogenting?“ spørger Hesten Veslegutten.
„Jeg hverken hører eller ser Nogenting!“ Saa teiste de videre en Stund. Atter spørger Hesten: „Hører du, eller ser du Nogenting?“ „Jeg hører ligesom en Dur under Himmelen!"
„Saa er Jætten efter os, og sint er ban,“ siger Hesten, „kast Kammen bag dig og ønsk, at den maa blive til en slig Skov, at Jætten hverken kan komme igjennem den eller omkring den!“ Da Jætten kom til Skoven, ønskede ban:
„Gid min store Øxe var her, saa skulde jeg hugge hele Skoven ned som Ingenting!“ Saa drog han tilbage efter Øxen, og da han kom til Skoven, huggede han en Aabning saavidt, at han slap igjennem. Saa siger han til Øxen sin:
„Bliv nu du her, til jeg vender tilbage igjen!" I det Samme kom en liden Fugl og siger: „Bi, bi, dersom du lægger den igjen her, saa tager jeg den
