Side:Lappisk Mythologi.pdf/21

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Lappisk Mythologi.

§ 1.
Lappernes „Noaide“ eller Præst, Spaamand og Læge.

I Lappernes hedenske Gudsdyrkelse spiller deres Noaider eller Schamaner en saa vigtig Rolle, at det er nødvendigt at give en foreløbig Beskrivelse af disse og deres fornemste Redskab, „Runebommen“, førend jeg gaar over til at give en Fremstilling af den egentlige Gudelære.

Noaide“ eller „Noide“ betyder nu i Lappisk, ligesom „Noita“ i Finsk, En, der forstaar sig paa Trolddom, En, der kjender til overnaturlige Hjælpemid­ler, en Hexemester. Nogen oprindeligere Betydning af Roden „noid“ eller „noit“ kan ikke længer paavises. Noaiderne vare ikke blot Folkets Præster, Vismænd, Spaamænd og Raadgivere, men ogsaa deres Læger. De vare i det Hele taget Mellemmænd mellem Gu­derne eller Aandeverdenen og Menneskene. Usynlige Væsener og magiske Midi er stode til deres Raadighed, de kunde gavne og skade Mennesker og Dyr og bleve derfor tagne med paa Raad saavel i Godt som i Ondt. Derimod findes ingen bestemt Antydning til, at de vare Folkets Dominere eller Voldgiftsmænd i Trætter.