oa, uo, ie, au (æu, eu), ou, ai, æi, ei, oi, ui, af hvilke de 3 første er foranderlige, idet de under Bøiningen kan miste a, o og e.
Med Hensyn til Ordenes Deling i Stavelser gjelder de samme Regler som i Norsk.
Anm. 1. st, št, gj, nj og lj henføres i alm. til den følgende Selvlyd: f. Ex. bæ-stet, duođa-štet, væ-gjet, lad-nja, viel-lja. Af tre Medlyde henføres saamange til den efterfølgende Selvlyd, som tilsammen kan begynde et lappisk Ord.
Anm. 2. Ved Ordenes Deling i Stavelser betragtes ikke allene Tvelydene, men ogsaa visse i Forbindelse med en tredie Selvlyd, som ét, saaledes, at ikke alene boat-tet, men ogsaa vuoit-tet o.l. kun udgjør to Stavelser.
Tonen ligger i de lappiske Ord paa 1ste, 3die, 5te, o. s. v. Stavelse.
Stort Begyndelsesbogstav bruges kun i Egennavne, i Ordene Ibmel, Gud, Hærra, Herre (brugt om Gud), Bardne, Sønnen (om Jesus) samt Bassevuoigŋa, den Hellig Aand, samt efter Punktum og efter Spørgsmaalstegn og Udraabstegn, naar Meningen er ude.
