gangen mellem Hospitier og Sygehuse; saasom Rakkestad, Fane, Hospitalet paa Ilevolden; eller mellem Hospitier og Gilder, som Lekum og Herrø. Nogle, som Thenol og Helene, synes nærmest kun at have været Kapeller, tilhørende snart et Kloster, snart et Domkapittel, som der holdt en Munk eller Prest, hvis ensomme Bolig ved Kapellet let kunde efter Reformationen faa Navn af et Kloster, især hvis Valfarter paa Grund af hellige Kilder, virksomme Helgenbilleder eller desl. skede did. Endelig er der ei usandsynligt, at Throndenes Kirke eller Prestegaard er angivet for et Kloster, fordi Degnen i Throndhjem var Sogneprest her og lod dette da saare vidløftige Kald bestyre af flere Kapellaner. Havde disse deres fælles Bolig (commune) paa Throndenes, lader Sagnet sig simpelt forklare.
Alt hvad her er anført til Oplysning om Hospitier i Norge, maa iøvrigt betragtes mere som en Antydning af det Sandsynlige, end som en paalidelig Beretning om det Virkelige. Det maa ved hvert enkelt af dem senere komme under Overveielse, til hvilken Art af slige Stiftelser det sandsynligst bør henføres, og til mere end Sandsynlighed lader Sagen sig kun i enkelte Tilfælde bringe.
