enhver Tiggermunk havde et Stykke med sig og afpressede Almuen store Gaver ved at true de uvillige med Sygdommen. Man tænkte derfor kort efter Reformationen paa at have Ordenen, „fordi Brødrene – ifølge Kardinalernes Erklæring – bedrage Bønder og Enfoldige og udbrede utrolig megen Overtro.“
I Norden blev denne Orden først kjendt i Aaret 1403, da en Broder Theodorik optraadte i Vadstena som Ordenens Nuntius til Danmark, Sverige og Norge, for at sælge Aflad og helbrede Sygdomme. Han lod sin Ankomst med stor Bram forkynde forud ved Opslag paa Kirkedørene, hvori han kundgjorde, at han medbragte St. Antons og mange andre Relikvier, uddeelte Aflad for en Mængde opregnede Synder, hvoriblandt brudte Eder, Helligbrøde, Mishandling af Forældre m. fl. Enhver, som blev berørt af Antons Helligdom blev fri for tre Slags „Pest“, nemlig ignis sacer, pludselig Død og faldende Syge. Dette, tilføiede han, er vel bekjendt og provet i alle Verdens Lande, undtagen i disse[1]. Vi see altsaa, at Ordenen her som andensteds optraadte som Overtroens djerveste Udbredere, og maa forøvrigt af hans Slutningsord antage, at Antonsmunke før denne Tid aldeles ikke have viist sig i Norden. Imidlertid forekommer en St. Antonii Kirke i Hammer allerede mod Slutningen af 13de Aarhundrede, ligesom det er vist, at der har været et St. Antonii Kloster sammesteds[2]. Det er derfor rimelige at Munke af denne Orden desuagtet længe før have havt et lidet Hospital i denne Biskopsstad, der laa midt i een alfare Pilegrimsvei imellem Viken og Nidaros; men om dettes Alder veed man ellers intet. Derimod er det vist, at Kongen og Rigsraadet omtrent ved Aar 1500 udjoge Cistercienserinderne af Nonneseter i Bergen, og lagde dets Gods til Munkeliv, hvorpaa Brødre af St. Antonii Orden, med Kong Hans’s og Rigsraadets Samtykke nogen Tid derefter toge den ødestaaende Klosterbygning i Besiddelse, og forbleve der indtil Hr. Vincents Lunge paa egen Haand begyndte at reformere i Bergen 1528, da han jog Antonsmunkene ud, fordi de bedreve et uskjelligt og løsagtigt Levnet, og indrettede Klostret til Bolig for sig selv under Navn af Lungegaarden[3]. Hvorfra disse Munke kom til Bergen, vides ikke; men det er ikke usandsynligt at antage, at det har været Munke fra Antonsklostret i Hammer, som have benyttet
