Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/446

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
438
Fjerde Afsnit. Oslo.

taget i Ordenen, og i 1291 foreskreves Forbønner inden Provindsen for Biskop Eyvind i Oslo[1]. Man seer og, at Dominikanerne her have fra første Stund eiet Jordegods; thi 1264 gav Biskop Haakon en af dem kjøbt Gaard til Oslos Kanniker[2].

Vor Kundskab om dette Kloster er iøvrigt saare ringe. Den ældste Formand, som kjendes her, var maaske Provindsial-Prioren Aake, (som senere blev Kansler?), der fulgte Kong Magnus i 1276 paa Toget fra Konghelle til Danmark[3]. Senere nævnes Prioren Aasmund 1298 med Minoritternes Vicegardian Ivar i Processen mellem Biskop Eirik af Stavanger og hans Kapittel[4]. – Hans Eftermand var Grunde Prior, som 1302 med,sine Brødre skjødede Gaarden Klemetsrud i Røken til Ketil Kaza for 42 Mark i rede Penge. Denne Gaard havde Ingeborg Gunnarsdatter sig til Bønnehold og Underholdning givet Brødrene ligesom hun nu var tilstede og bifaldt Salget[5]. Hun har følgelig været Proventkvinde i Olafsklostret, og saaledes bidraget til, at der paa Biskopsmødet i Oslo 1306 udstedtes Forbud mod, at Kvinder toges i Provent i Munkeklostre og Mænd i Nonneklostre – Den Dominikaner Hjalm, eder nævnes i Kong Haakon Vs Testamente som Afskriver af Andagtsbøger[4], var vist fra dette Kloster. Kong Magnus Eirikssøns Fuldmægtig ved Pavehoffet Bertrand de Succiolis meldte 14de August (1324) Biskop Audfinn af Bergen, at hans Tjener, hvem han havde forskudt mange Penge skulde være død i Norge og have forvaret sit Gods deels hos Drotseten Hr. Erling deels i Prædikebrødrenes Kloster i Oslo, og bad Biskoppen at varetage Kongens og hans Bedste i den Sag[6]. Registr. af 1622 omtaler en Befaling af Kong Magnus:(Haakonssøn eller Erikssøn[7], at den Almisse som forhen har været udgivet til St. Olafs Kloster i Oslo, fremdeles skal vedvare. Maaske staar dette i Forbindelse med Klostrets første Stiftelse, der i saa

  1. Alt efter Stephens’s Brottstycken. Registr. S. 53.
  2. Dipl. Norv. III. No. 7. Thork. Dipl. II. 50.
  3. Islandske Annaler S. 148, hvor der skal læses: Áki prior provincialis af predikara-husi. At han var Norsk synes utvivlsomt, men at han var fra Oslo Kloster er kun en rimelig Gjetning.
  4. 4,0 4,1 Dipl. Norv. IV. No. 22. Thork. Dipl. II. 216. 219.
  5. Dipl. Norv. II. No. 66.
  6. Barth. IV. 760–761. Thork. Analecta. 165 ff. D. Mag. I. 330.
  7. Barth. IV. 85–87.