Da Christiern II Mortensaften (10de Novbr.) 1531 ankom til
Oslo, sendte Høvedsmanden paa Agershuus, Hr. Mogens Gyldenstjerne,
en Esping over til Hovedøen, og tog ud af Klostret saamange Madvarer,
Kjød, Flesk og Lax, som han kunde overkomme, for at forsyne
Slottet under den Beleiring, han da kunde vente. Tillige anmodede han
Abbeden om at begive sig med sit Klosters Kostbarheder ind paa Slottet,
hvilket denne imidlertid undslog sig for; og gav derimod Kong Christiern
af Klostrets Penge saameget, som han begjærede til Hjælp og Trøst.
Da Christiern ved sin Flaade var Herre over Bjørvigen, maatte Hr.
Mogens finde sig i dette Abbedens Forhold, saalænge som Beleiringen
varede; Abbed Hans slog sig ganske paa den gamle Konges Parti, og
deeltog som norsk Rigsraad i de offentlige Anliggender. Saaledes var
han Medudsteder af Rigsraadets Brev af 6te Januar 1532 til Keiser
Karl V, hvori de melde ham Kong Christierns lykkelige Ankomst til
Norge og erklære, at de paa første Herredag vilde tilsige hans Søn
Norges Rige. Men neppe havde Christiern hævet Beleiringen af Agershuus,
og med sin Hær begivet sig ned i Viken, førend Mogens Gyldenstjerne
benyttede Leiligheden, som Abbed Hans saa uforsigtig havde
givet ham, til at sætte sig i Besiddelse af Klostret og dets Skatte, under
Paaskud, at de paa Grund af Abbedens Landsforræderi vare forbrudte
til Kronen. Nat til Søndag 21de Januar 1532 – beretter
Abbed Hans i sin Klageskrivelse til Erkebiskoppen – „fordi jeg ikke kom
til Hr. Mons ind paa Agershuus, som han begjærede, lod han mig
gribe nøgen i min Seng, og lod mig føre til Slottet i Fængsel og
Bestolning med stor Sorg og Sygdom. Desuden røvede og plyndrede
de Alt, hvad der fandtes i Klostret, brændte det og nedbrøde det til
Grunden“[1]. Abbedens Fangenskab varede ligetil Christiern IIs Forlig
med de danske Underhandlere (Juli s. A.) Da Kongen var afseilet til
Danmark, blev Abbeden sat paa fri Fod, og opholdt sig i Oslo. Her-
- ↑ Trykt i 1ste Udg. S. 762 ff. „Ita quod non remanet lapis super lapidem“, skriver han. At dette er overdrevet, vise de Ruiner, som efter over 300 Aars Forløb og gjentagne Plyndringer endnu ere tilovers. Beretningen stemmer iøvrigt med Biskop Hans’s Opfordring til Kong Christiern, af 24de Januar 1532, at ile til Oslo, da Agershuus i saa Fald ei kunde holde sig (Orig. i danske Geheimearchiv); og at Abbeden nødtvungen har provianteret Fæstningen er langt rimeligere, end hvad der berettes i den gamle Efterretning om Agershuus Slot (Saml. II. 356), at „Hr. Mogens tog til sig paa Slottet al hvis Deel, som Abbed Hans Andersen og Munkene lode føre did af allehaande Varer med Klæder og andet mere godt“.
