Hopp til innhold

Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/429

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
421.
§ 5. Hovedø Kloster.


Da Christiern II Mortensaften (10de Novbr.) 1531 ankom til Oslo, sendte Høvedsmanden paa Agershuus, Hr. Mogens Gyldenstjerne, en Esping over til Hovedøen, og tog ud af Klostret saamange Madvarer, Kjød, Flesk og Lax, som han kunde overkomme, for at forsyne Slottet under den Beleiring, han da kunde vente. Tillige anmodede han Abbeden om at begive sig med sit Klosters Kostbarheder ind paa Slottet, hvilket denne imidlertid undslog sig for; og gav derimod Kong Christiern af Klostrets Penge saameget, som han begjærede til Hjælp og Trøst. Da Christiern ved sin Flaade var Herre over Bjørvigen, maatte Hr. Mogens finde sig i dette Abbedens Forhold, saalænge som Beleiringen varede; Abbed Hans slog sig ganske paa den gamle Konges Parti, og deeltog som norsk Rigsraad i de offentlige Anliggender. Saaledes var han Medudsteder af Rigsraadets Brev af 6te Januar 1532 til Keiser Karl V, hvori de melde ham Kong Christierns lykkelige Ankomst til Norge og erklære, at de paa første Herredag vilde tilsige hans Søn Norges Rige. Men neppe havde Christiern hævet Beleiringen af Agershuus, og med sin Hær begivet sig ned i Viken, førend Mogens Gyldenstjerne benyttede Leiligheden, som Abbed Hans saa uforsigtig havde givet ham, til at sætte sig i Besiddelse af Klostret og dets Skatte, under Paaskud, at de paa Grund af Abbedens Landsforræderi vare forbrudte til Kronen. Nat til Søndag 21de Januar 1532 – beretter Abbed Hans i sin Klageskrivelse til Erkebiskoppen – „fordi jeg ikke kom til Hr. Mons ind paa Agershuus, som han begjærede, lod han mig gribe nøgen i min Seng, og lod mig føre til Slottet i Fængsel og Bestolning med stor Sorg og Sygdom. Desuden røvede og plyndrede de Alt, hvad der fandtes i Klostret, brændte det og nedbrøde det til Grunden“[1]. Abbedens Fangenskab varede ligetil Christiern IIs Forlig med de danske Underhandlere (Juli s. A.) Da Kongen var afseilet til Danmark, blev Abbeden sat paa fri Fod, og opholdt sig i Oslo. Her-

  1. Trykt i 1ste Udg. S. 762 ff. „Ita quod non remanet lapis super lapidem“, skriver han. At dette er overdrevet, vise de Ruiner, som efter over 300 Aars Forløb og gjentagne Plyndringer endnu ere tilovers. Beretningen stemmer iøvrigt med Biskop Hans’s Opfordring til Kong Christiern, af 24de Januar 1532, at ile til Oslo, da Agershuus i saa Fald ei kunde holde sig (Orig. i danske Geheimearchiv); og at Abbeden nødtvungen har provianteret Fæstningen er langt rimeligere, end hvad der berettes i den gamle Efterretning om Agershuus Slot (Saml. II. 356), at „Hr. Mogens tog til sig paa Slottet al hvis Deel, som Abbed Hans Andersen og Munkene lode føre did af allehaande Varer med Klæder og andet mere godt“.