I 1509–mageskiftede Hr. Klaus Gaarden Myre i Skedsmo til Klostret, og 1510 afstod Klostret Vidarsgaard i Korskirkens Sogn i Oslo til Hr. Knut Knutssøn for en Gaard Fiskehol ved Fos i Nes paa Romerike.
Da Klaus og Nikolaus er samme Navn, er det uvist, om det er en ny Abbed Niklas, der i 1511 optog en Harald og dennes Hustru Thorbjorg i Broderskabet[1], og som ellers ikke nævnes. Vi vide derfor ikke heller, om der har været nogen Abbed mellem ham og den ofte omtalte Abbed Matthias, som, efterat have saagodtsom ødelagt Tuterø Kloster, havde, som det synes ved formaaende Venners Hjælp i Danmark, trængt sig ind i Hovedøen, hvorfra dog Biskop Hans Reff allerede før Oktbr. 1525 havde seet sig nødsaget til at udjage ham, „hvis han ikke skulde ladet ham være der ganske ene, saa der hverken var bleven læst eller sunget“. Fra Hovedøen kom han tilbage til Tuterø, og Abbeden i Sorø, Henrik Tornekrands, hvem Kongen havde overdraget Tilsyn med Rigernes Cistercienserklostre, opsendte til Hovedøen Mester Hans Anderssøn, som ankom did 10de Oktbr. 1525 med Brev fra Kong Frederik til Norges Rigsraad om at anerkjende ham som Klostrets Abbed[2]. Hvad Rigsraadet og især Konventet i Hovedøen, som paa denne Maade berøvedes sin kanoniske Valgret, har sagt hertil, vides ikke; men Hans blev Abbed og udstedte 6te Febr. 1526 med Biskopperne af Hammer og Oslo samt flere andre Rigsraader Leidebrev for de svenske Oprørere Mester Knut og Peder Kansler, hvorover Frederik l siden beklagede sig[3]. S. A. mageskiftede han Kullebotn i Aker til Olaf Endridssøn mod en Gaard i Eidsvold, som efter Olafs Død ligeledes skulde tilfalde Klostret, og 10de August 1529 ligeledes Gaarden Hvidebjørn (i Aker) til Hr. Henrik Krumedike mod Klemetsrud i Røken, under Betingelse at holde Hr. Henrik skadesløs, hvis Hvidebjørn blev ham lovlig fravunden. I 1531 sad han Retterthing paa Oslo Raadstue med Biskoppen, Kansleren o. fl.[4]
- ↑ Orig. i Norske Vidensk. Selskabs Dipl. Saml.
- ↑ Münch. Dipl. No. 1601. Ekdal, Christiern II Arkif. II. 967. Om Abbed Matthias og hans Færd henvises iøvrigt til S. 241 ff. ovenfor. Fra hans Ophold i Hovedø er nok en udateret Kvittering af Broder Germania for 100 Mark dansk i Guld, Sølv og Penge, som maaske har Hensyn til de Contributioner, som Abbeden i Sorø i disse Tider indkrævede. (Dipl. Norv. I. No. 1039. 1069).
- ↑ Saml. til Norg. Hist. II. 486. 491.
- ↑ Original i norske Rigsarchiv. Dipl. Norv. I. No. 1079.
