til Hovedøen[1], og til 1385 en Gave af Gaarden Skanken i Oslo, samt nævner ved de følgende Aar nogle nu ubestemmelige Erhvervelser.
Som Abbed i Hovedøen nævnes Haavard i 1390, da han 8de Febr. ved Broder Berg mageskiftede den nordre Deel af Skanken i Oslo til Jon Kolbeinssøn, hans Hustru Thorbjørg og hendes Børn, imod Gaardene vestre Fraun og lille Riis i Oslo-Hered. De skulde alle have Brødrelagsbrev af Abbeden og Munkene, men Skanken efter deres Død atter falde tilbage til Klostret, og imidlertid holdes af dem i aabodsfri Stand ved Tømmer af Klostrets Skove[2]. Aasa Salmundsdatter i Selvik valgte 21de Marts 1395 i sit Testamente Gravsted hos Minoritterne i Tønsberg, men gav til Halvardskirken i Oslo og Hovedø Kloster hele Gaarden Knive i Skogbygd, Halvdelen til hver, mod at Kannikerne ved Domkirken samt Abbeden og Munkene i Klostret skulde holde hendes samt hendes to Mænds Aartid med tilbørligt Vox og Ringning[3]. – Ved Lagmands Dom af 1401 blev Abbeden i Hovedø og Presten i Eidsberg paalagte enten at anlægge en ny Vei eller tillade Eidsbergs Bønder efter Landsloven at benytte den Færdselsvei, som de i lang Tid havde havt over Prestens og Abbedens Eiendomme[4].
En følgende Abbed i Hovedøen Hr. Bjarne nævnes i to Gavebreve af 1408, og bortbygslede i 1409 to af Klostrets Jorder paa Eker[5]. Det er før berørt, at den saakaldte Munkegaard (munkagarðr, nu Prestegaarden) i Oslo i Middelalderen har staaet i Forbindelse med Hovedøen, hvis Munke saa ofte forekomme der, at Gaarden efter Rimelighed har været deres Aftrædested i Byen. I Forbindelse hermed staar det da uden Tvivl, naar Regist. af 1622 omtaler et Bevillingsbrev af af 1412 for Abbed Bjarne i Hovedø „paa nogen Vaaning udi Mun-
- ↑ Denne Gave blev senere Gjenstand for Proces, da Registraturen ved 1401 nævner et Forlig mellem Hovedøen og Thorald (Sigurdssøn Kane?) om Fru Ingeborgs Gave, hvorefter Klostret skulde beholde hele Hjalmstad, mod at Thorald fik Løsøret.
- ↑ Orig. i danske Selsk. Saml. Trykt i Suhms Danm. Hist. X. 1012 og Lundhs Specim. 2. Begge henføre Brevet til Erik Magnussøns Tid (1281), men Skrift og Sprog viser tydeligt, at det er fra Eriks af Pomern.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 80. No. 13. Øyst. Regist. fol. 125 a. I en Jordebog af 1580 nævnes endnu Knive blandt Hovedøens Gods. Desuden gav Hustru Aasa Meget til andre Kirker og Stiftelser, til Biskop Øystein, dennes endnu levende Moder, hans Søster o. Fl.
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 557.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 84. No. 5. Dipl. Norv. III. No. 585. 592.
