Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/419

411

§ 5. Hovedø Kloster.

Abbed Arnulf Steinarssøn nævnes første Gang 18de Novbr. 1351, da han i Munkegaarden i Oslo hørte Biskoppens Official kræve Pavetiende af Abbedissen i Nonneseter^[1]. Han og hans Kloster have staaet høit i Kongens Moders, Hertuginde Ingeborgs Gunst. Man har endog antaget dette Kloster stiftet eller dog reformeret af hende^[2]. Dette er uden Grund, men hendes Yndest for det fremlyser af hendes to Gavebreve fra Varberg af 23de April 1352. I det ene gav hun til Mariæ Kloster i Hovedø sit Arvegods paa Bygdø med underliggende Hengsø og Oxenø, og Bækkelagets Fiskeri. Herfor skulde Abbed Arnulf bygge et nyt Alter, hvor ugentlig to Messer skulde holdes, den ene for hendes Skytshelgen Apostelen Paulus, den anden for alle Helgener, og hun med alle Hendes ihukommes; paa hendes Aartidedag skulde desuden ofres aarlig en Mark paa Altret og en Voxfakkel paa $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Pund brænde, samt Munkene have en Tønde Øl. Gaven bekræftedes af hendes Søn Kongen o. Fl. Ved sit andet Brev gav hun til det nye Alter 4 Læster Korn, 26 Kjør, foruden Oxer, Heste, Faar og Sviin, samt alt sit Løsøre paa Bygdø; til Abbed Arnulf gav hun sin udestaaende Sagøre af Godset; dog skulde de faste Indtægter for det Første anvendes af ham til hendes Bedste. Desuden gav hun Hovedøen 200 gamle Mark, som vare tilstaaede Gudrun Thorgeirsdatter for Livstid mod Sjælemesser for hende^[3]. – Aaret derefter, 6te Mai 1353, var Abbed Arnulf paa Bahuus, hvor han med Rigets geistlige og verdslige Høvdinger forseglede Kongens Mageskifte af Dronning Blankas Morgengave-Gods i Sverige mod ligestort Gods i Norge, og med de øvrige tilstedeværende norske Raader lovede at hævde Dronningens Ret til dette nye Gods mod Alle^[4]. Samme Aar bleve Gaardene Bestum og Øraker i Akers Hered i Testamente givne til Hovedøen, hvilket senere stadfæstedes ved Biskop Sigfrids og Oslo Lagmands Dom samt Kong Haakons Bekræftelse af denne^[5]. Paa denne Tid havde Paven sendt sin Nuntius Johannes Guilaberti til Norden for at indkræve Peterspenge og en tre-

1. Dipl. Arn. Magn. fasc. 67. No. 1. Se iøvrigt Nonneseter.
2. Script. Rer. Dan. IV. 417.
3. Originalen til det første Gavebrev findes neppe nu, men haves i nyere dansk Oversættelse i Varia Hvitf. (Arn. Magn. 22. b. fol.) og i kgl. Bibl. i Kbhvn. Æld. Saml. 2850. 4to. I begge er Brevet dateret Gregorius martyr, istedetfor Georgius. Det andet Brev haves i Dipl. Norv. II. No. 312.
4. Dipl. Norv. II. No. 319.
5. Registratur paa Agershuus.