ser af Kongerne Magnus’s og Sverres samt Erkebiskop Eysteins, Erling Jarls, Eirik Jarls og Orm Kongsbroders Breve om Hovedøens Ret til Gaarden Fraun paa Follo, ligesom den samme Biskop i 1334 skal, ifølge pavelig Ordre, have afsagt Dom mellem Hovedøen og Nonneseter i Oslo om Djupvikfisket, og Kong Magnus have udstedt et Skjermbrev for Klostret med Hensyn til nogle af dets Eiendomme paa Romerike[1].
Abbed Andres i Hovedø og hans Konvent bygslede 8de Marts 1336 Verps Fiske til Ogmund Bonde, mod at denne skulde opbygge Fisket langs Landet med saa stærkt Bolverk, at det hverken gik ud ved Is eller Flom; han og Eftermænd “skulle selv holde Vad og Garn, og derfor nyde Halvparten af Fisken men overholdes ikke denne Aftale, skal hele Fisket falde til Klostret[2]. Samme Aar blev Gaarden Medalaas i Straums Sogn i Odalen givet Klostret, og i 1337 befalede Kongen Lagmanden i Oslo at undersøge dets Ret til en Gaard Sundby, samt paalagde 2 Mænd at gjøre det Rede for noget Gods paa Bygdøen, som hans Morfader Kong Haakon havde givet Hovedøen. Fra Erkebiskop Paal (1333–1346) omtales ligeledes et Skjermbrev for dette Kloster[3]. I 1342 mageskiftedes til Hovedøen en Gaard i Akers Hered mod Gaarden Mo i Steens Sogn paa Ringerige, som atter 1347 tilligemed en Gaard i Valders testamenteredes til Klostret; fra 1342 omtales blandt Andet 4 Breve om Gaarden Smidstad i Gjerdrum, som først pantsattes og senere solgtes til Hovedøen[3].
Eftermanden Andor forekommer 1347 i en Dom af Lagmanden i Oslo, hvorved Fiskeriet i Løksaa (Lysaker-Elven) og Søen Folangren tildømtes Hovedøen og Nonneseter i Oslo[4]. Arnulf Steinarssøn, Kannik i Nidaros, gjorde i Oslo 17de Novbr. 1349 et Tillæg til sit Testamente, hvori han giver Hovedøen alle de Bøger og andre Sager, han i sit første Testamente havde nævnt[5]. Abbed Andor en uden Tvivl død i Pesten.
- ↑ Registratur paa Agershuus.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 63. No. 1.
- ↑ 3,0 3,1 Alt efter Registraturen af 1622.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 240. 307. 309.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 66. No. 27. I 1ste Udg. er antaget, at denne Arnulf er gaaet i Kloster i Hovedøen, efterat have overstaaet Pesten 1349, og er den Arnulf Steinarssøn, der strax efter nævnes som Abbed. Men ifølge Dipl. Norv. II. No. 432 og 493 maa hiin, der var Biskop Øysteins Farbroder, antages at være død som Kannik, og man har følgelig samtidigt to geistlige Mænd af samme Navn i denne Egn.
