ling af Urter og Nødder til Næring Klostrene af den nye Orden skulde anlægges langt fra Stæderne, paa Øer, i Skove eller Ørkener, som Munkenes Flid skulde opdyrke. Alle prægtige Klæder og udsøgte Spiser forbødes, og selve Klosterbygningens Ydre skulde bære Præg af Armod og Ydmyghed. Lægbrødre maatte dog optages.
Imidlertid lod det til at just denne Strenghed skulde omstyrte den hele Reform; ingen nye Professer meldte sig, og den 3die Abbed Stephan befandt sig saagodtsom ene i Citeaux, da aldeles uventet den senere saa berømte Helgen Bernhard af Clairveaux i Aaret 1113 indfandt sig med 30 Ledsagere, og anholdt om Optagelse. De nylig begyndte Korstog havde i høi Grad vakt Sværmeriet blandt Franker og Normanner, og snart kunde Abbed Stephan afsende Kolonier fra Moderklosteret, hvis Medlemmers Antal nu tiltog med rivende Hurtighed. Bernhard sendtes 1115 som første Abbed til Clairveaux (Clara vallis), og hans Kloster blev den berømteste Filial. Han ansees med Rette som Cistercienserordenens egentlige Stifter, hvorfor dens Munke og ofte kaldes Bernhardinere efter ham. Hans indtil Vanvid grændsende Selvpinsler og yderlige asketiske Strenghed gjorde ham i den Grad anseet, at man fra alle Kanter forlangte Udsendinger fra ham, for at reformere gamle eller stifte nye Klostre. Dette gjorde en Revision af den første for et enkelt Kloster udkastede Regel nødvendig, og en saadan, kaldet charta caritatis[1], udkom med Benedikts Regel til Grundvold. Den hele Orden dannede en aristokratisk-republikansk Stat, hvis samtlige Medlemmer paa det Nøieste vare knyttede sammen, og erkjendte Abbeden i Citeaux som deres Hoved. Et Raad bestaaende af denne som General og 24 Abbeder (definitores), styrede Ordenen under Pavens umiddelbare Opsigt, og aflagde igjen Regnskab for det aarlig (siden hvert 3die Aar) forsamlede Generalkapittel i Citeaux, ved hvilket alle Abbeder skulde møde[2]. Nu glemtes snart den oprindelige Armod baade i det Ydre og Indre. Moderklostret i Citeaux
- ↑ Denne Cistereiensernes Grundlov bestaar af 5 Kapitler. 1 Kap. foreskriver Benedikts Regel uden Glosse eller Fortolkning; 2. fastsætter Abbedernes Rettigheder; 3. handler om Generalkapitlerne, deres Myndighed, og alle Abbeders Pligt at møde ved dem; om Tvistigheders Afgjørelse, m. v.; 4. angaar Abbeders Valg, Vacancer, Vælgernes Egenskaber; 5. Abbedernes Afsættelse, hvorfra ei engang Abbeden i Citeaux var befriet.
- ↑ At det ikke strengt overholdtes, blev en Følge af Ordenens uhyre Tilvæxt. Dog indskærpede Generalabbeden ofte denne Pligt, og man har endnu et Undskyldningsbrev fra Bergens Biskop af 1326 til Generalkapitlet for Abbe-
