længe dette Forhold vedvarede, vides ikke; paa Reformationstiden vare de norske Cistercienserklostre underlagte Sorø Abbeds Tilsyn i Sjælland.
Uagtet saaledes Lyse hører til de ældste Klostre i Landet, omtales det dog aldrig i Sagaerne, sandsynligviis paa Grund af dets Beliggenhed udenfor den alsare Vei. I Kong Sverres Tid nævnes Jon som Abbed i Lyse, da han i Bergen var Vidne ved et af Biskop Paal (†– 1194) udstedt Brev om Bergens Domkapittel[1]. Klostret maa hurtig have tiltaget i indre og ydre Velmagt, siden det allerede i 1207 kunde stifte Tuterøens Kloster (S. 238). Forbindelsen med England vedvarede, og Abbederne dreve med egne Skibe Handel paa dette Rige, hvor de endog nøde særegne Begunstigelser. Saaledes fritog Kong John 30te August 1212 Abbedens Skib af Lyse indtil videre for alle Afgifter i engelske Havne[2]. – I 1217 sendtes Abbeden af Lyse til den umyndige Kong Henrik III af England, for at slutte Venskabs- og Handelsforbund med dette Rige; han fik venligt Svar, og blev i England Vinteren over[3]. I 1265 var Lyse Abbed blandt de Klostermænd, Paven overdrog at vælge en Erkebiskop efter Birger (ovenfor S. 208), og i Magnus Lagabøters Testament fik Lyse 12 Mark Sterling.
Paa denne Tid var Richard Abbed i Lyse. Han var uden Tvivl Englænder, opholdt sig oftere i England, og deeltog i Forhandlinger mellem dette Land og Norge. En Ridder Guido af Montford var flygtet fra England til Skotland, men da Abbed Richard her søgte at faa ham udleveret til Kong Edvard I, flygtede Guido til Norge. 13de Januar (uden Aar, nærmest 1280) sluttede Abbeden og Thomas af Ippegrave en Overeenskomst med de norske Baroner Bjarne Erlingssøn og Audun Hugleikssøn om Ridder Guidos Anholdelse i Norge, hvorfor de norske Herrer lovedes 200 Mark Sterling enten han grebes eller ikke, og i et Brev af 1280 (før 20de Novbr.) takkede Kong Edvard Kong
- ↑ Suhm XII. 397, hvor Brevet er trykt, og efter Langebeks Diplomatarium urigtigt henført til 1334; thi der har ikke været nogen Paal Biskop i Bergen mellem 1194 og 1457, da Italieneren Paul Justiniani blev Kannikerne paatvungen, og fra hans Tid er Brevet ikke. I den nysnævnte Abbedrække opføres derimod en Johannes som 5te Abbed, hvilket kan passe til 1194.
- ↑ Rotuli liter. patent London 1835. I. 1. 95. Englænderen Biskop Martin af Bergen nød i 1208 en lignende Begunstigelse. ibid. 85.
- ↑ Rymer, Foedera. Nyeste Udg. I. 149. Munchs Hist. III. 741–42.
da den kun har 22 Abbeder i henimod 400 Aar. Da den altsaa ei er ganske paalidelig og tilforn trykt (Script. Rer. Dan. IV. 411–412), indtages den ikke her.
