Embede, og for at Munkene ei skulde blive vidende herom, forbødes Presterne under Bands og Suspensions Straf at aabenbare denne Beslutning for Nogen. Hermed haabede de uden Redning at knuse Munkene aldeles. Paa Grund af denne og utallige andre Forurettelser, hvorved deres Ro aldeles forstyrredes, tyede de nu til Kongens Hjælp, hvem de forsikrede om Lydighed og Hengivenhed[1].
Narves Eftermand Biskop Arne af Bergen meldte (11te Juni 1306) Erkebiskop Jørund, at han ved Stridighederne mellem Kannikerne og Prædikebrødrene havde i lang Tid været hindret fra at afreise til det Concilium i Oslo, hvortil han var kaldet. Thi da den til Reisen bestemte Dag kom, var Prædikebrødrenes Provindsialprior Peter[2] paany kommen til ham, og havde bedet ham standse Striden mellem Prædikebrødrene i Bergen og Kapitlet. I Haab om at faa Tid hertil, lovede han dette, men mærkede snart, at Sagen ikke uden mange Underhandlinger kunde bringes til et forønsket Udfald, og havde derfor overdraget den til nogle af ham valgte Personer[3]. – Nogen Tid derefter (nærmest 1307–1309) bad Biskop Arne sin Udsending i Rom blandt mere om at udvirke ved Pavestolen, at Biskoppen maatte faa Ret til at tvinge de Exemte, saasom Prædikebrødrene, indenfor deres Privilegiers Grændser, om de f. Ex. forholdt Sognepresterne den kanoniske Afgift eller deslige[4]. Det følgende Brev vil forklare Meningen af dette.
Først i Biskop Audfinns Tid (1314–1330)[5] bleve disse Stridigheder bilagte Sagen var overdraget til udvalgte. Dommere, nemlig Biskop Audfinn, Kannikerne Hr. Simon Ivarssøn og Haakon Erlingssøn. Prædikebrødrenes Prior Olaf og hans Medbrødre Lectorerne Eindrid og Johannes, der i Venlighed skulde slutte en for Alle bindende og varig Overeenskomst. De bleve enige om følgende Vilkaar: 1) Den
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 28.
- ↑ Denne Peter forekommer som Prædikebrødrenes Provindsial mellem Aarene 1303 og 1308 (Suhm XI. 454. Dipl. Svecan. II. 456), og har altsaa i Sommeren 1306 været i Bergen.
- ↑ Barth. IV. 308–309.
- ↑ Barth. IV. 315–316. Björgv. Kálfsk. 131.
- ↑ Da man nedenfor vil finde, at Prædikebrødrene i 1328 vare saagodtsom Formænd for Bergensernes Uvillighed til at yde Gaarde-Tiende, og de i dette Forlig love at befordre Tiende-Ydelsen, henføres denne Strids Ende rimeligst til 1328 eller 1329. Suhm (Danm. Hist XI. 859) henfører den til 1319, men Munch (Saml. t. N. F. Hist. V. 352) med større Rimelighed til Audfinns sidste Levetid.
