Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/335

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
327
§ 14. Augustinerne ved Jonskirken

Erkebiskop Eilif havde overdraget Kapellernes Formand Hr. Finn at hæve de halve Kirketiender i Bergens Stift, som Eilif tilegnede sig[1].

Senere forekommer Abbed Thord mellem 1323 og 4329 som Vidne i Munkeliv og ved Biskop Audfinns Appel mod Erkebiskoppens Besættelse af Dals Kirke i Sogn[2]. – Næste Abbedskifte er maaske foregaaet Høsten 1334; thi 30te Oktbr. d. A. vare Munkelivs Abbed og Kapittel samt Jonskirkens Kapittel Notarer ved Utsteins Abbeds Appel til Paven, medens Jonskirkens Abbed ikke nævnes, hvilket vækker Formodning om, at han da var syg efter død[3]. Eftermanden Halvard nævnes først, da han forlader dette Kloster, idet han nemlig efter Abbed Arnalds Død i Halsnø blev 12te Juli 4338 af Biskop Haakon i Bergen forflyttet til Abbed der[4]. – Til Halvards Eftermand udnævnte derpaa Biskop Haakon og hans Kapittel tilligemed Brødrene ved Jonskirken eenstemmig Broder Bjarne i Halsnø, men denne undslog sig med Alderdoms Svaghed for at modtage Valget. Herfor bebreidede Biskoppen ham, lovede at være ham til Bistand i hans Abbedværdighed, bad ham betænke det Ansvar for Gud, hans fortsatte Vægring paadrog ham, og imødesaa hans Svar med det Første[5]. Ogsaa dette Brev gjør det rimeligt, at Jonsklostret har været en regulær Afdeling af Bergens Domkapittel, siden begges Brødre i Forening valgte Abbeden. Bjarne maa imidlertid have vedblevet sin Vægring; thi 1339 tilkjendegav Biskop Haakon, at Munkene i Jonskirken efter Abbed Halvards Resignation samtlige paa een nær havde udvalgt Broder Gyrd (Ivarssøn) fra Helgeseter Kloster til deres Abbed, og derpaa søgt Biskoppens Stadfæstelse. Vel havde Munkene i flere Dele afveget fra de foreskrevne Regler, hvorfor den Valgte nedlagde sin Værdighed i Biskoppens Haand, ligesom og Munkene overdroge denne at sætte dem en Formand; men da Broder Gyrd paa Grund af sit uplettede Levnet, sine Kundskaber og øvrige Fortjenester ligefuldt burde hæves til hiin Værdighed, udnævnte Biskoppen ham med sit Kapittels Samtykke til Abbed og Fader for St. Johannes Kloster, og overdrog ham dets frie Bestyrelse i aandelige og timelige Sager[6].

  1. Suhm XI. 717.
  2. Barth. IV. 271–272. Ovenfor S. 273.
  3. Dipl. Arn. Magn. fasc. 33. No. 4.
  4. Dipl. Norv. I. No. 252.
  5. Barth. 708. Trykt i Saml. t. N. F. Hist. V. 127.
  6. Barth. IV. 442–444.