Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/330

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
322
Tredie Afsnit. Bergen.

tydske Haandverkere (ovenfor S. 262). Det betragtedes næsten som herreløst Gods, og var derfor og det første Kloster i Bergens Stift, der sekulariseredes, idet Kong Frederik I 17de Oktbr. 1528 skjænkede Hr. Vincents Lunge og Arvinger Nonneseter Kloster med Ager, Eng, Skov, Ladegaard, Fiskevand, Gaard og Gods, for den Tjeneste, han Kongen og Norges Krone havde gjort. Kongens Ytring, at Nonneseter af „fremfarne Konger og Dronninger var stiftet til vor Frue Orden“, betyder neppe andet, end at disse i ældre Dage havde givet Gods dertil Som Grund til saaledes at give Klostret bort anfører Kongen, at først Nonnerne og siden Antonsmunkeue, der toge Klostret i Besiddelse, efterat det i mange Aar havde staaet øde, bedreve et uskjelligt og løsagtigt Levnet der[1]. – Ved Modtagelsen vare selve Klosterbygningerne ikke i beboelig Stand, og Lunge ombyggede det Hele til Privatbolig for sig. Den fik efter ham Navnet Lungegaarden, som den bærer endnu. Denne kongelige Gave vakte naturligviis Opsigt og grundet Misnøie. Jørgen Hanssøn Skriver ilede med at gjøre sin landflygtige Herre bekjendt dermed[2], og Overdragelsen nævnes ligesaa i Erkebiskop Olafs oftere omtalte Klagepunkter mod Frederik den Første.

Om Størrelsen af Nonneseters Gods besidder man ingen Efterretning fra Klostertiden. Derimod har man en af Vincents Lunge selv forfattet Jordebog over hans Gods i Bergens-Egnen, hvilket tilsammen udgjorde 272 Gaarde i Hardanger, Søndhordland, Nordhordland, Voss og Sogn[3]. Vi vide ikke med Vished, om han med sin Hustru Fru Margareta Nilsdatter (Gyldenløve) har faaet noget Gods i denne Egn, men tro det ikke, da hendes Moder Fru Ingerd Ottesdatter overlevede Lunge og synes at have siddet i uskiftet Bo. I saa Fald har uden Tvivl alt dette Gods oprindelig tilhørt Nonneseter, og Gaven heraf er da vistnok den største kongelige Gave til Enkeltmand, som vor Historie kan opvise. Men Lunge havde ogsaa store Fortjenester af Kong Frederik I, som havde saa at sige ham alene at takke for, at han i 1524 blev Norges Konge. Af Klosterbygningerne staa endnu to vel vedligeholdte Taarne tilbage, der udentvivl før som nu have dannet Yderpunk-

  1. Frederik Is Registrant i Saml. til N. S. Hist. VI. 21–22.
  2. Ved Breve af 22de April og 5te Mai 1529. Allens Breve og Aktstykker I. 556. Ekdals Arkif III. 1281.
  3. Lunges Jordebog paa Perg. p. Univ. Bibl. i Lund. Afskrift deraf findes i Rigsarchivet, og derfra i Bergens Museum.