Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/325

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
317
§ 13. Nonneseter i Bergen.

følgende Afholdenhedsløfte: „Jeg Ragna paa Jaastad lover Gud og den hellige Kirke, Eder i Hænde min værdige Herre Biskop Arne af Bergen, at fra denne Dag og saalænge Gud giver mig Liv, skal jeg holde mit Reenlevnet efter min Evne og den Miskund, Gud vil mig dertil give; fremdeles skal jeg fra nu af holde stadigt til i Nonneseter, eftersom min Herre Biskoppen bestemmer, paa min egen Kost.“ Iøvrigt lovede Biskoppen hende, at hun ei skulde blive tvungen til at anlægge Nonnedragten, saalænge hiin levede ærbart, og ikke for sin Mand eller deres fælles Børn gjorde Paastand paa Boets Godser[1]. Efter dette Brev maa man vel antage, at Fru Ragnas Levnet har været af den Art, at hendes Slægt har fundet det nødvendigt at gjøre en Ende derpaa ved at spærre hende ind i Nonneseter.

Fra 1320 har man Beviis for Bergens Biskops Ret til Indblanding i Klostrets indre Anliggender. Da Abbedissen Søster Brynhild Katharina den 23de Juni d. A. i Klostrets Kapittel og hele Konventets Overvær havde frivilligt og ubetinget nedlagt sin Værdighed i Biskop Audfinns Hænder, enedes ikke Nonnerne om det nye Valg. Sytten Nonner havde Dagen før Valget havt en Samling med flere andre Vælgersker, og derefter paa selve Valgdagen givet Gudrid Justina deres Stemmer; 16 andre Nonner stemte derimod paa Joron Constantia[2], og en 17de Nonne Klara forlod Kapitlet uden at ville deeltage i Valget; Joron selv endelig stemte for en tredie Søster Margareta. I denne Anledning udstedte Biskop Audfinn 18de Septbr. 1320 en Kjendelse, hvori han, efter at have anført disse Omstændigheder ved Valget, erklærer, at vel havde Justina efter dette de fleste Stemmer (nemlig 17), men Konventets Fleertal (16 + 2), havde imidlertid ei stemt paa hende. Hertil kom, at de, der havde stemt paa Constantia, skjønt hun havde een Søsters Stemme mindre, havde i rette Tid bedet hende om at modtage Salget samt derpaa præsenteret hende for Biskoppen, hvilte Formaliteter det andet Parti havde forsømt. Da saaledes ingen af Valgene efter Constitutio Bonifaciana vare kanoniske, erklærede Biskop Audfinn med sine Brødres (Kannikernes) Raad dem for ugyldige, ikke paa Grund af

  1. Dipl. Norv. I. No. 123 og 126. En af Børnene var uden Tvivl Martin Thorlofssøn i Eidsa 1318, gift med Cecilia Isaksdatier. Dipl. Arn. Magn. fasc. 31. No. 14. 15.
  2. Disse dobbelte Navne, der og forekomme i andre Nonneklostre, vise, at Nonnerne ved Optagelsen have beholdt deres gamle norske Navn, men dertil faaet et Helgennavn som indklædte Nonner.